10-årige Olivia fik hjertestop i gymnastiktimen: Nu hyldes hendes helte

Skrevet af Ane Sørensen

09/03/2016

Dagens topnyheder

10-årige Olivia fik hjertestop midt i en gymnastiktime i december sidste år. Olivia var midt i en hockeykamp i Virumhallen med sine klassekammerater, da hun pludselig følte sig træt.

Det skriver tv2.dk.

Olivia gik hen og satte sig ved sin lærer Sven Frederiksen, da hun pludselig blev slap. Olivia havde hverken puls eller vejrtrækning - så Sven Frederiksen lagde hende i aflåst sideleje og gav hende hjertemassage.

Læs mere: Teenagepiger spiller volleyball - nu går kampen viralt af en livsvigtig grund

Et par af de andre elever hentede halvagten Jan Garben.

- Da jeg kommer ned i hallen, kan jeg se, at hun er helt grå i ansigtet og har grå læber. Min første tanke er, at hun er død, siger Jan Garben til TV2.

Heldigvis havde Jan Garben lige været på førstehjælpskursus, så han tog over og ydede livreddende førstehjælp. Sammen lykkedes det Sven Frederiksen og Jan Garben at få små livstegn frem hos Olivia.

Læs mere: Rystende forskning: De fleste hjertestop sker på dette tidspunkt

Der gik omkring 15 minutter, før ambulancefolkene nåede frem og tog over. Selvom Sven Frederiksen og Jan Garben ikke fik gang i Olivias hjerte, kan hun takke dem for, at hun stadig er i live og ikke blev hjerneskadet.

Nu er Sven Frederiksen og Jan Garben indstillet til ‘Årets hjerteredder’-pris ved TV2 Charlies ‘Hjertegalla’. Du kan se et videoindslag om deres indsats lige her.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: