10-årige William blev grædende smidt af skolebussen

10-årige William Bæk går til daglig i en såkaldt obs-klasse på Birkelunds-skolen i Holstebro. Og på vej i skole torsdag morgen gik tingene ikke helt, som de plejer. Noget den unge purk ellers har brug for.

På vej fra hjemmet i Vemb blev han efterladt af skolebussen på vejen til Nr. Felding uden at vide, hvor han var, skriver TV2 ifølge Dagbladet Hostebro-Struer.

- Han har det godt nu, men han var noget rundt på gulvet da det skete, siger Williams far, Jens Bæk.

LÆS OGSÅLåst inde i to timer på Fyn: Fem-årige Mickas blev glemt i børnehavens bus

På vejen over Ulfborg opstod der ballade mellem William og en anden dreng, som tog fotos af hinanden. Da bussen nåede Nr. Felding, bad chaufføren William gå ud af bussen, indtil han var faldet til ro, fortæller forældrene, og bussen kørte videre omkring 7.30 og efterlod drengen.

- Jeg var meget rystet og chokeret, da jeg fik det at vide. Sådan noget bør en chauffør i en bus med børn til specialklasser kunne håndtere, siger Jens Bæk.

- William var meget ulykkelig, da han ringede til mig. Han vidste slet ikke, hvor han var, siger hans mor, Charlotte Bæk.

Nu beklager busselskabet forløbet.

- Det er en uhyggelig hændelse, og det er skrækkeligt, at det er sket, siger direktør John Skov, der er medindehaver af Skjern Bilen, som står for kørslen med eleverne fra Birkelundsskolen.

Dagens Gossip