10 dræbt ved flystyrt i Alaska

Ifølge en af de udsendte fra redningstjenesten i området, kaptajn Lesley Quelland, var røgen fra ulykken tydelig fem kilometer væk.

»Flyet var styrtet ved siden af startbanen og var indhyllet i flammer,« siger hun til Anchorage Daily News.

Redningsmandskabet brugte ti minutter på at slukke ilden, men desværre var der ingen overlevende i flyet. Identiteten på de omkomne er endnu ikke offentliggjort.

Flyet - en de Havilland DHC-3 - tilhørte Rediske Air. Modellen stammer ifølge det føderale luftfartsvæsen i USA fra 1958 og er et enmotorsfly, der bruges til taxaflyvninger.

Indtil videre er der ingen indikationer på, hvad der forårsagede ulykken. Vejret i området var ifølge redningsfolkene overskyet med let vind.

Flyulykken er den værste i 25 år i den nordlige delstat. Tilbage i 1987 kostede en flyulykke i Alaska 18 personer livet.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip