10 dræbte i angreb i Pakistan

Bevæbnede oprørere angreb kontrolposter i Khyber-regionen. Otte militante og to soldater blev dræbt.

»Tropper nedkæmpede succesfuldt angrebet efter voldsomme kampe,« siger kilden til nyhedsbureauet AFP.

Pakistan har lidt store tab som følge af angreb fra militante fra Al-Qaeda og Taleban. Ifølge regeringen har mere end 40.000 mennesker mistet livet i væbnede angreb og bombeangreb, der er udført af militante islamister i de senere år, skriver AFP.

Mandag slap snesevis af Taleban-krigere ud af et fængsel i det nordvestlige Pakistan under en storstilet fangeflugt, hvor omkring 240 fanger sammenlagt slap fri.

BNB

Dagens Gossip