10 ekstremt irriterende mandetyper

Tidligere har jeg beskrevet ni kvindetyper, som er ekstremt irriterende. Men sol og vind skal jo fordeles lige.

Jeg elsker mænd. De har ofte en uformel tone uden så meget pis. Der er som hovedregel ikke alle mulige underliggende dagsordener, man skal forholde sig til. De er lige til og sjove.

Men når det er sagt, så findes der også mandetyper, som er super enerverende.

Her er ni arketyper, som går mig på nerverne.

1. Den selvironi-resistente mand
Definitionen af selvironi er at kunne grine af og joke med egne fejl og mangler. Det kan denne mand ikke. Han ser det som et nederlag, hvis der er latterlige elementer af hans karakter.

Læs også: 22 ting en fyr aldrig må sige til sin kæreste

Det er i sig selv et latterligt element. Han får omgivelserne til at gå på listesko.

Kvinder uden selvironi er trælse. Mænd uden selvironi er bare lige det mere nederen.

2. Den kroniske ironiske
Der er intet, som er alvorligt for denne mand. Alting skal gøres til en joke. Hvis du forsøger at diskutere et emne med en vis seriøsitet eller forholde ham et problem, du har, punkterer han ballonen med det samme.

Han er også ironisk på egne vegne og er dermed den selvironi-resistente mands modsætning. Der bliver taget pis på alt i hans liv - selv når det åbenlyst er noget, som er svært.

Det handler om at skærme sig selv mod angreb. Hvis man hele tiden er på forkant, kan andre ikke gøre grin med en.

Det er naturligvis trist. Men også træls at være vidne til.

3. Tøffelhelten
En klassisk mandetype, som er bange for kæresten eller konen og lader hende bestemme alt. Hun behøver ikke længere tage en diskussion om tingene. Han har allerede lagt sig fladt ned.

Han sidder på passagersædet i bilen behængt med bleer og bæreseler og tager frivilligt med i IKEA lørdag formiddag.

En gang eller to om året får han allernådigst lov til at tage ud med gutterne og “blow off some steam”. Men han bliver selvfølgelig straffet dagen efter, hvor han skal stå op klokken 6 med børnene.

Læs også: Derfor kan kvinder ikke få nok af bad boys

Bag enhver tøffelhelt står en kvinde med et hævet kosteskaft. Men så slå dog igen med fejebakken, hva? Det er jo ikke til at holde ud at kigge på.

4. Homofoben
Om det er en snigende frygt for selv at være til fyre eller bare et udtryk for, at han er usympatisk, vides ikke med sikkerhed.

Homofoben har et voldsomt behov for at distancere sig selv til bøsser. Især, når han er i selskab med andre, heteroseksuelle mænd.

Han hviler ikke nok i sig selv og sin seksualitet til at lade homoerne om at være homoer og tage en slapper. Leave the gays alone, maaan…

5. Guds gave til alle kvinder
Han er en player med stort P. Han har regnet alle damer ud (mener han selv), og de er bare heldige, hvis de får lov at smage lidt på godterne.

Typisk har han læst datingbøger som “The Game” og luret alle såkaldte “Pick up artists” af. Der er manipulerende metoder i spil.

Han går for eksempel efter den lidt grimmere pige i baren og skiftevis roser og piller hende ned, indtil hun til sidst er så mørbanket, at hun overgiver sig. Tænk sig, at sådan en cool fyr gider være sammen med sådan en nederen kost som hende?

Læs også: 5 ting mænd aldrig må sige til kvinder med menstruation

Han har ret til kvinder og ser dem ikke som ligeværdige partnere. Kvinder er ting eller besiddelser, som bare skal være glade for, at han giver dem noget smooch. Han er til gengæld træls med karse på toppen.

6. Kropsnarcissisten
Han lægger billeder på Facebook, Twitter og Instagram fra træningscentret, laver opdateringer om gennemførte marathon og iron mans og går sygeligt op i mad og sit udseende.

Han bruger længere tid foran spejlet om morgenen end de fleste kvinder. Og så tror han, det virker casual lige at løfte op i trøjen og vise six-packen, når han tager selfies.

Du er en mand. Du skal ikke gøre dig til som en playboy-bunny. Du skal ikke bruge længere tid foran spejlet end kvinder. Stop det. Nu.

7. Mega-nørden
Nørder er som udgangspunkt seje, fordi de har en lidenskab. Men den kan hurtigt tippe over for mega-nørden.

Han forstår simpelthen ikke, at alverden ikke også interesserer sig for fodbold, rollespil, World of Warcraft eller programmering. At det måske lige er lovlig længe at tale om netop hans specifikke passion i flere timer ad gangen.

Læs også: 8 ting kun personer med depression forstår

Det er synd, for han har faktisk meget at byde på. Løft lige blikket lidt fra skærmen. Der findes en verden derude.

8. Den sexhungrende lummeronkel
Måske er han lidt udhungret på den seksuelle front derhjemme - og det er da ærgerligt.

Desværre skal det så gå ud over alle andre kvinder. Han sender småklamme beskeder til singlekvinder på sin venneliste på Facebook, får vendt enhver samtale i sydlig retning til under bæltestedet og klapper damerne lidt for længe og lidt for lavt på ryggen.

Hvis en kvinde beder ham holde igen med de seksuelle hentydninger, benægter han alt. “Nej, nej, jeg lægger da ikke an på dig. Hvis jeg havde været single, helt sikkert! Men det er jo bare sjovt.”

Ja, du er da en ren standupper…

9. Mappedyret
Hans identitet er bundet op på hans bankkonto. Der bliver i det hele taget snakket meget om og refereret meget til, hvor mange penge han har lavet. Konstant.

Læs også: 15 tanker alle kvinder tænker, når en fyr slikker hende

Ofte virker det som en slags kompensering for manglende centimeter i forskellige domæner. Det er bare ucharmerende i fantastisk grad.

10. Den tøsefornærmede
Ligesom fornærmelsesjunkierne blandt kvinder leder den tøsefornærmede mand efter misforståelser. Han trækker fornærmelseskortet i diskussioner, hvor han åbenlyst ikke har ret.

I et eksempel fra den virkelige verden endte en debat om folks eget ansvar for at tage stilling til, hvad de godt kan lide inden for mad, øl og kultur med, at en tøsefornærmet sagde til mig “Så synes du måske bare, at det er helt okay, at man voldtager børn eller hvad?”.

Jeg forstår stadig ikke, hvordan han endte på den konklusion. Generelt er det en rigtig dårlig idé at voldtage børn. Altså en virkelig dårlig idé. Men den slags skyder han dig i skoene, hvis du ikke er enig med ham.

Han twister dine udsagn for at få ret. Du kan intet stille op. Let it go.

Dagens Gossip