10 frække sexoverraskelser til din mand

Her er 10 bud på sexoverraskelser, der med garanti kan sætte gang i lagengymnastikken:

1. Smør jer ind i olie

Denne her kræver lidt forberedelse, men er alle anstrengelserne værd! Anskaf dig en voksdug eller et plasticlagen, find massageolien frem, og smør hinanden ind i olie. Det er utroligt ophidsende at have sex, mens I glider rundt i olien. Giv det en chance – du bliver overbevist!

2. Tungekys

Typisk snaver I i de obligatoriske 30 sekunder, inden I er videre til noget mere interessant. Men prøv at forsætte kysseriet lidt længere og mærk, hvor pirrende og intimt det er at trække spændingen, mens I tungekysser derudaf.

3. Brug latexhandsker

Lad ham stimulere dig med et par latexhandsker smurt i olie. Det lyder måske en tand for kinky, men den anderledes fornemmelse er bare megafræk, og så giver de glatte handsker ham bedre mulighed for at røre dig der, hvor det føles allerbedst.

4. Skift tempo

Drop det monotone tempo, når I har sex, og find ud af, hvor ufatteligt ophidsende det er, når det pludselig bliver uforudsigeligt. Varier tempoet og stødene – uanset om det er dig eller ham, der er in charge.

5. Intensiver din orgasme

Placer dig, så du hænger med hovedet ud over sengekanten, når du kommer. Det giver en meget anderledes og intens orgasme, fordi blodet løber til hovedet og gør dig endnu mere ør end normalt. Wauv!

Få en guide til de vildeste orgasmer her. Læs mere på Q.dk

6. Angrib ham med tøj på

Hvem siger, at I skal være nøgne, for at det er frækt? Ingen! Tværtimod kan det være superintenst, hvis du lader hans boxershorts blive på så længe som muligt og endda tager for dig af godterne, mens de stadig er pakket ind. Til sidst vil han trygle dig om at flå dem af ham.

7. Tag chancen

Mange drømmer om at blive opdaget, når de har sex, så risikoen for at blive taget på fersk gerning er måske også noget for jer? Er du ikke til sex på offentlige steder, kan du nøjes med at lade være med at vippe persiennerne eller lade soveværelsesvinduet stå på klem. Det giver samme fornemmelse.

8. Giv ham bind for øjnene

Når han intet kan se, bliver du mere modig, og han får skærpet sine øvrige sanser. Bind et tørklæde for hans øjne, og brug det bagefter til at binde hans hænder. Han vil elske, at du tager kontrollen.

Køb et begynder SM-sæt med håndjern og bind til øjnene – nemt og diskret her

9. Stimuler hans g-punkt

Det kræver lige, at du spørger ham først. Men hvis han er med på den, kan det være en fræk oplevelse for jer begge, hvis du finder alle de mange g-punkter på hans krop og i anus. Han vil elske det!

10. Opgrader blowjobbet

Temperaturændringer stimulerer og vækker nerverne, og derfor er det helt oplagt at bringe både kolde og varme drikkevarer med ind i legen på lagnerne. Put for eksempel en isterning i munden, når du giver ham et blowjob, og fortsæt derefter med en slurk varmt vand. Et blowjob med en mintpastil i munden sender ham også til himmels, og nynner du, mens du er i gang, vil han elske vibrationerne. Kun fantasien sætter grænser.

af Rikke Lyskjær-Rudbæk, Bazar, Aller Media

Dagens Gossip