10 irriterende ting, som din mor havde ret i - som du aldrig vil indrømme

Skrevet af Sol Stoffregen

06/06/2016

Mest læste i dag

Mens man er barn og teenager kan ens mor være nok så irriterende med alle sine gode råd og erfaringer, som man gør en del for at ignorere.

"Husk at bruge solcreme", "drik masser af vand, når du er til fest", "morgenmad er dagens vigtigste måltid", lød de velmendende fif fra mødre.

Men som årene går, og du bliver voksen og klog af skade,  du til en grim erkendelse…din mor havde faktisk uhyggelig meget ret i mange ting.

Læs også: 6 ting onde mødre har tilfælles

Du vil formentlig ikke indrømme det, så her er en liste med de ting, vores mødre havde ret i, ifølge Women's Health.

1. Ta’ en jakke med. Hvor mange gange har man ikke hørt den kommentar fra sin mor? Og ja, hun havde typisk styr på temperaturen dagen igennem og vidste, at man altid kom lidt senere hjem end lovet.

2. Livet er ikke fair. Du vil ikke altid klappe i dine små hænder over hændelserne i dit liv, selvom du forventede det som barn. Men heldigvis sagde din mor også altid, at jorden ikke går under af lidt modgang. 

3. Hvis du ikke kan sige noget pænt, så lad være med at sige noget. Den sætning er god at kende til i mange af livets forhold, selvom det er langt fra alle, der efterlever den.

Læs ogsåMor tror, at hendes mand og datter laver morgenmad - men dette syn møder hende i køkkenet

4. Du vil forstå det, når du bliver ældre. Ja, det vil man nemlig med uhyggelig mange ting, som ikke gav mening som barn eller ung.

5. Brug solcreme. Det var ikke dumt, at din mor jagtede dig om sommeren med solcreme og formanede dig om at smøre dig ind flere gange om dagen. Du kan bl.a. takke hende for, at du ikke ligner en rynket rosin i ansigtet. 

6. Luk og lås døren. Ja, det er klogt at låse døren, hvis du vil undgå tyveknægte. Og klamme dyr, du panikker over, kan heller ikke komme ind, hvis du lukker døren.Smart nok.

Læs også: Gode nyheder til mødre: Kvinder med flere børn ældes langsommere

7. Tis, inden du forlader hjemmet. Du ved aldrig, hvornår du møder det næste toilet, så mors råd med at tisse, inden man går hjemmefra, kan være vældig godt at følge, især hvis du er typen, der hælder te og kaffe ned.

8. Skal du ud i det der tøj? 

9. Drik otte glas vand om dagen. Du har formetlig brug for endnu mere vand. Men de mange glas vand, din mor altid sagde, du skulle drikke, er formentlig skyld i din pæne hud eller dit gode stofskifte.

10. Gå ikke for sent i seng. Det er så hyggeligt, mens man er ude og male byen rød med vennerne en torsdag, men det er SÅ hårdt at komme op fredag morgen og på arbejde. Selvom du har gjort det mange gange og din mor har hakket på dig, så lærer du det aldrig helt. Men din mor har jo så ret.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: