10 meldes dræbt af skud på fransk satiremagasin

Skrevet af admin

07/01/2015

Dagens topnyheder

Bevæbnede mænd stormede onsdag Paris-redaktionen for det satiriske franske ugeblad Charlie Hebdo og dræbte mindst 10 personer, rapporterer nyhedsbureauet Reuters og franske medier.

En politimand er såret ved angrebet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo har blandt andet udgivet et særnummer på 64 sider med en tegneserie, der beskriver profeten Muhammeds liv.

Det er angiveligt Muhammed-krisen i Danmark, der har inspireret til særnummeret.

/ritzau/Reuters