10 røvirriterende ting folk gør på flyet

Skrevet af Sol Stoffregen

12/05/2016

Mest læste i dag

Der er mange fordele ved at flyve: det går hurtigt, flybilletter er blevet billige og man slipper for, at ungerne bliver køresyge og kaster op.

Men når det er sagt, så kommer man virkelig sine medpassagerer ved på godt og ondt…nok oftest på ondt på grund af den trange plads ombord.

De fleste har som regel et par mindre pæne ord at sige om sidemanden eller personen foran i flyet.

Læs også: De 12 mest irriterende ting folk gør uden selv at være klar over det

Her kommer en stribe af de mest irriterende ting folk gør på flyet:

1. Drikke sig en kæp i øret. Det virker måske som en god ide at hælde den ene sjusk ned efter den anden, men det er fedt for dine medpassagerer, for du bliver formentlig en kende højrystet og dum at høre på. Og nej hverken personale eller medpassagerer er interesseret i, at du underholder hele flyet.

2. Snigende fødder. Selvom der er dårlig benplads i de fleste fly, og det kan være dejligt at strække benene på kreative måder, så husk på at vedkommende foran dig ikke er interesseret i alt for meget nærkontakt. Hvis du sidder ved vinduet, så lad være med at snige din fod ind mellem vindue og sæde foran, fremmede folks fødder er ikke et hit. 

3. Læner sædet tilbage. Jamen tusind tak, der er jo så meget benplads i et fly, så bare kør dit sæde i bund. Nej, det er uhørt dårlig stil at læne sit sæde tilbage i flyet, medmindre man sidder på de fine rækker med god afstand mellem sæderne. Selv folk med korte ben får en dårlig og smertefuld oplevelse, når personen foran læner sædet tilbage.

Læs ogsåSådan får du bumser til at forsvinde på en nat

4. Grædende babyer. Det er forståeligt, at forældre vælger at flyve med deres små børn for at slippe for at køre bil i flere dage med en baby. Men når barnet er baby, er det måske en god ide at holde sig til de korte flyture og lade være med at flyve til USA og Asien. Det er pænt svært at sove eller slappe af ombord på et fly, hvis der er en skrigende baby, der er utilfreds fra start til slut. Og det er heller ikke sjovt for forældrene.

5. Hår alle vegne. Selvom du har langt, smuk hår, er personen bagved dig formentlig ikke interesseret i, at du hænger dit hår ud over nakkestøtten, så håret dasker ned på bordet bagved.

6. Hører tv eller musik. Høretelefoner er opfundet, så i stedet for at underholde/genere halvdelen af flyet med din yndlingsmusik eller -film, så husk høretelefoner eller køb dem ombord på flyet.

7. Hyppige toiletbesøg. Når man sidder ved vinduet eller i midten kan man ikke  konstant bede de andre passagerer om at rejse sig, fordi man for 8. gang skal på toilettet. Toiletbesøg i lufthavnen inden boarding er tilladt, ligesom man ikke behøver at fylde blæren med drinksvognens indhold hver halve time.

Læs også: Tør du se listen? De 10 uhyggeligste job

8. Small talk. Det er ikke sikkert, at sidemanden har lyst til at snakke, især ikke hvis vedkommende læser i en bog, arbejder på computeren, sover eller ser film. Så hold igen med sludregenet, når du er under skyerne, medmindre du er sikker i din snakkesag.

9. Sove op ad andre. Det er så dejligt at snuppe en lur på flyet, men din sidemand er helt sikkert ikke interesseret i, at du bruger ham/hende som hovedpude - medmindre i kender hinanden. Og snorken og savl er knap så charmerende, når man sidder så tæt. 

10. Larmende børn. Flyture kan godt blive lange for børn, men det betyder ikke at de skal bruge flyet som en legeplads og råbe om kap. Alle skal gerne kunne holde ud at være ombord.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: