10 tegn på, at du klarer dig bedre end du selv tror

Eller tænker du, at du ikke har nået alt det med dit liv, som du gerne ville, når du ramte denne alder?

Så tag lige et skridt tilbage og kig på dit liv med de samme briller som Brianna Wiest fra Thought Catalog. Hun har en lang række eksempler på, hvordan du kan se, at dit liv slet ikke er så slemt, som du nogle gange får bildt dig selv ind.

Når du har læst det her udpluk af dem, vi du med garanti føle dig heldig og tilfreds.

1. Du har et arbejde
Uanset, om du elsker eller hader dit job, så er pointen her, at du har et. Det gør, at du altid har råd til mad, noget at sove i, og tøj at tage på hver dag.
Og dit arbejdsliv er altså ikke nødvendigvis en fiasko, hvis det ikke er blevet lige på den måde, du forestillede dig, dengang du meldte dig ind på drømmeuddannelsen.

2. Du grubler ikke over, hvor dit næste måltid mon skal komme fra
Jo, ok, men hvis du gør, er det bare, fordi du ikke lige kan tage dig sammen til at gå ned i Netto lige om hjørnet.
Du har altid noget mad i køleskabet, og hvis ikke, har du altid råd til at fyde det op. Og du har den luksus, at du selv kan vælge, hvad både køleskabet og maven skal fyldes med.

3. Du har betalt alle dine regninger i denne måned
Du kender helt sikkert den der ‘aaaah’-følelse, når du endelig har taget dig sammen efter i nogle dage at have samlet mod til at logge på netbank og få betalt regninger og tjekke, at alt er økonomisk okay.
Måske har du endda haft ekstra penge til lidt selvforkælelse, efter regningerne er betalt.

4. Du har tid til at hygge dig
Dit liv er ikke bare pligter. Du kan sagtens finde tiden til at være sammen med dine venner en hel aften, læse en masse krimibøger eller spendere lange aftener med Netflix på skærmen - eller hvad du nu ellers hygger dig allerbedst med.

5. Du ved, når noget i dit liv ikke fungerer
Om det er et forhold, dit job, din uddannelse eller noget så simpelt som, hvor i rummet skabet skal stå, så har du evnen til at fornemme og indse, at noget i dit liv trænger til at blive ommøbleret. Det vigtigste er faktisk det første skridt, hvor du simpelthen bliver klar over, at det ikke fungerer for dig. Så kan du senere finde ud af hvorfor, og hvordan det kan blive løst.

6. Du er ikke den samme dig som for et år siden
Du udvikler dig hele tiden, rykker hele tiden fremad. Og det vil du i øvrigt altid blive ved med. For du bliver klogere af det, og du skal ikke se mere end cirka et år tilbage for at udpege ti vigtige ting, du har lært om livet.

7. Du har en enkelt eller to meget tætte venner
Hvis du ikke allerede har gjort det, så tag at smid den der tanke fra dig om, at det vigtigste er at have et stort venne-netværk.
Når det kommer til stykket, vil du se, at der kun er en enkelt eller måske et par stykker, som altid er der for dig, lige når du har brug for dem, og uanset situationen. Det er dem, du skal holde fast i.

8. Du har dit eget sted
Om det er et hus, en lejlighed, en hytte, et værelse eller sågar bare et skrivebord, så har du et sted, som er helt dit eget. Her kan du få lov til at glide helt ind i dig selv og tænke alle de tanker, som ikke kommer andre ved.

9. Hvis du kunne tage en snak med dit yngre jeg, ville du sige “Vi gjorde det!”

10. Du arbejder mod et mål
Du har en drøm, og selvom den måske virker lidt fraværende indimellem, så er den hele tiden foran dig. Og du vil blive ved at gå direkte hen mod den, selvom vejen kan føles lang og bakket.

Dagens Gossip