10 ting du kan nikke genkendende til, hvis du har et tæt forhold til din bedstefar

Skrevet af Morten Larsen

20/02/2016

Dagens topnyheder

Lykkelige og ubekymrede øjeblikke kan vækkes til live, når man tænker tilbage på de stunder i barndommen, hvor man var sammen med ens bedsteforældre.

Måske er du så heldig, at du stadig har fornøjelsen af at have én eller flere af dine bedstefædre – det kan også være, at du må nøjes med at tænke tilbage på dengang, hvor de gråhårede eller halvskaldede skikkelser var en del af dit liv.

En bedstefar kan give dig alt fra råd til kolde kontanter.

Ja, du kan sågar drikke en håndbajer med ham, når du er gammel nok. 

Her kommer en liste over 10 ting, som du forstår, hvis du har et tæt forhold til din bedstefar.

1. Han er den ultimative rollemodel
Du kan diskutere med dine forældre og være uenig med dem, men har du nogensinde stillet spørgsmålstegn ved din bedstefars tolkninger af de store ting her i tilværelsen?

2. Han er en god historiefortæller
Mange mennesker har travlt med at spekulere over nutiden og ikke mindst fremtiden, men fortiden gemmer på masser af vilde og gode historier, hvis man er villig til at lytte på anekdoterne fra dengang, hvor bedstefar var knægt.

Han har oplevet ting og sager, som der aldrig kommer til at ske for dig, og derfor er det bare med at spidse ørerne, når han på levende vis tryllebinder sit publikum med en af de utallige historier fra dengang, hvor man kom langt med et par håndører og en blød hat.

3. Han har humor
Din bedstefar har muligvis en lidt gammeldags form for humor, men vittighederne er stadig sjovere end de tørre jokes, som din far kan diske op med.

Den gamle ræv ved, hvordan han kan få dig til at grine, og den drillesyge kant er ikke forsvundet med alderen – heldigvis!

4. Lærer dig noget nyt
Der kan være tale om praktiske færdigheder eller fakta om en svunden tid – men uanset hvad, så har du rig mulighed for at lære én ting eller to af din bedstefar.

5. Han vil gerne lære noget nyt
Ældre mennesker har en tendens til at brokke sig over nutidens ungdom, men sådan er det ikke altid med din bedstefar.

Han er ivrig for at vide, hvordan man bruger mobiler og kommer på nettet, og du er sandsynligvis en af de få personer, der har tålmodighed til at undervise ham i disse moderne påfund.

6. Langvarig kærlighed
Vi lever i en tid, hvor store dele af vores samfund har singlekulturen som et væsentligt omdrejningspunkt.

Din bedstefar er fra en tid, hvor man ikke swipede til højre og venstre på Tinder, og det kan hævdes, at den ældre generation i højere grad er villige til at kæmpe for deres parforhold og ægteskab.

Læs også: 11 ting, der giver dig lyst til at myrde de mennesker, du egentlig elsker mest

Sandsynligvis har din bedstefar været sammen med min far- eller mormor i masser af årtier, og der er altså god grund til at beundre din bedstefars evne til at elske den samme kvinde.

7. Den bedste rådgiver
Du har mulighed for at gå til dine venner eller forældre, når du bekymrer dig over noget her i tilværelsen, men du søger ofte dine råd hos din bedstefar.

Han har nok et svar gemt i ærmet, da han sandsynligvis har været i en lignende situation.

8. Ingen tvivl
Bedstefædre kan være lidt gammeldags, når det kommer til at sætte ord på følelser, men du kan være sikker på, at han elsker dig.

9. Sladre om fortiden
Dine forældre kan mindst en håndfuld pinlige historier om dig, og derfor kan du med fordel tage en smut forbi dine bedsteforældre, hvis du mangler noget at skyde igen med.

Din bedstefar kan give dig masser af ammunition om dengang, hvor din mor eller far selv dummede sig.

10. Han er en del af dine allerbedste minder. 
Værdsæt den tid, du har mulighed for at dele med dine bedsteforældre. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: