10 ting, du skal holde op med at gøre mod dig selv

“Ingen kan gå tilbage og forme en ny begyndelse. Men enhver kan starte i dag og forme en ny slutning.”

Sådan lyder de vise ord fra Irlands ekspræsident Mary Robinson, og ingen kan vel argumentere for, at hun ikke har ret i den betragtning.

I juni måned bragte Dagens.dk en liste over 12 ting, du bør holde op med at gøre mod dig selv. Og selvom listen selvfølgelig er evigtgyldig, mente vi, tiden var inde til at gentage succesen med 10 nye punkter.

Se her, hvad vi fandt frem til:

1. Hold op med at lyve for dig selv
Egentlig kan man jo sige, at det er en selvmodsigelse at lyve for sig selv. Men mange af os forsøger alligevel konsekvent at bilde sig selv ind, at virkeligheden er en anden, end den er. Men vi kan lige så godt indse, at det ikke virker; sandheden ligger altid og lurer i baghovedet, og vi bliver ikke mere lykkelige af at forsøge at leve på en selvkonstrueret løgn.
Vores liv bliver udelukkende bedre, når vi tør tage nogle chancer, og det kan vi først, når vi tør være ærlige over for os selv.

2. Hold op med at forsøge at være en anden end dig selv
Vær dig selv. Vi har hørt det så ofte, at det grænser til kliché-status. Men det er nok, fordi det er sandt. Det kan være rigtig svært at holde tråd i, hvem man selv er, i en verden, der forsøger at gøre dig til alle mulige andre.
Men der vil altid være nogen, der er pænere end dig selv, nogen, der er klogere, og nogen, der er yngre. Men de er ikke dig. Lad være med at forsøge at ændre på dig selv for at få andre til at kunne lide dig. Folk vil helt sikkert elske dig højest når du tør være dig. Og kun dig.

3. Hold op med at hænge fast i fortiden
Kort og godt: Vi kan ikke tage hul på det næste kapitel i vores liv, hvis vi bliver ved med at bladre tilbage og læse det foregående kapitel.

4. Hold op med kun at fokusere på bestemmelsesstedet - rejsen dertil er langt mere spændende
For lige at blive i bog-symbolikken: Prøv at styre din trang til at bladre om på sidste side for at se, hvordan det hele ender. Bogens mange kapitler er altså langt mere spændende, hvis du ikke spolerer overraskelsen.

5. Hold op med at være bange for at begå fejl
Der findes ikke noget mere menneskeligt end at fejle. Og selvom det måske virker som jordens undergang i det øjeblik, du indser, at du har begået en fejl, så fokusér i stedet på, hvad du har lært af det.
Enhver succes bunder i en række fiaskoer, og enhver fejltagelse peger mod en ny succes. Desuden er det da langt mere produktivt at gøre noget forkert hundrede gange end slet ikke at gøre noget. Og i sidste ende risikererl du at stå tilbage og fortryde alle de ting, du IKKE gjorde, i stedet for tingene, du gjorde.

6. Hold op med at konkurrere med alle andre
I stedet for at prøve at være bedre end alle andre, og gå op i, når andre er bedre end dig, så prøv hellere at koncentrere dig om at slå din egen rekord hver eneste dag. Din succes kan kun skabes af dig.

7. Hold op med at forklare dig selv hele tiden
Dine sande venner har ikke behov for at høre dig være en undskyldning for dig selv. De elsker dig som den, du er. Og dine fjender vil alligevel formentlig ikke tro dine forklaringer. Så længe du gør det, du selv føler er det rigtige, er du altid på den rette sti.

8. Hold op med at være jaloux på andre
Vi kommer ingen vegne med jalousi: Den er et resultat af overdreven fokuseren på andres kvaliteter frem for dine egne. Prøv i stedet at vende den om, og spørg dig selv, hvilke kvaliteter, du selv besidder, som andre godt kunne tænke sig.

9. Hold op med at lade andre bringe dig ned på deres niveau
Længere er den ikke: Husk dine egne principper og standarder, og lad være med at gå på kompromis med dem i et forsøg på at forsone dig med andre, som ikke har et problem med at sænke deres.

10. Hold op med altid at have speederen i bund
Udefra set virker det altid imponerende, når folk er i stand til bare at fortsætte deres projekter i fuld fart, uden at se sig tilbage.
Men husk at tage en pause ind i mellem, og tag et enkelt skridt eller to tilbage. Skab dig et overblik over, hvor du er, og hvor du er på vej hen. Træk vejret dybt et par gange og se, om du er på vej det rigtige sted hen, eller om du har misset en afkørsel. Nogle gange skal man bare have alt lidt på afstand for at se det hele klart.

Dagens Gossip