10 ting forældre til teenagebørn gør i al hemmelighed - og ikke vil indrømme

Skrevet af Redaktionen

28/02/2016

Mest læste i dag

Efter årevis af søvnløse nætter, bleskift, opdragelse, madlavning, madpakkeri, lommepenge og Gud ved hvad, er det da meget fair, at man som forældre ved bare nogenlunde, hvad der foregår i ens børns liv. Ikke?

Men når børn rammer en vis alder, kommer de næppe stolt hjem og fremviser, hvad de har lavet i skolen. De tager heller ikke nødvendigvis vennerne med hjem efter skole – en hel del social aktivitet er flyttet på natklubber, hjem hos kæresten eller vennerne, og som forælder er man derfor henvis til at gætte en stor del af de ting, der foregår i ynglens liv.

Man kan selvfølgelig spørge, men risikoen for, at svaret er en brummen eller af anden afvigende karakter er rimelig høj. Så hvad gør man, hvis man gerne vil følge lidt med i de (snart) voksne børns liv?:

1) Tjekker alle opslag, kommentarer, billeder og personer, der liker noget på deres facebookvæg. Uden nogensinde at kommentere eller afsløre, at man stalker dem naturligvis.

2) Er du offensiv, så bliver du venner med deres venner på facebook. Og dine børn vil hade dig for det.

3) Lægger ekstra meget mærke til, hvordan deres ansigtsudtryk er, når de sms’er eller taler i telefon:

”Var det et genert smil? Har han mon en kæreste? Hvem er det mon. Hvorfor har han ikke sagt noget til mig endnu”.

4) Tjekker, hvornår de er online på et eller andet socialt medie – og ringer til dem i dét øjeblik, fordi du så ved/tror, at de har tid til snak.

5) Du bliver skuffet, når de ikke tager telefonen, når du ringer.

6) Ringer til alle deres venner, hvis ikke de kommer hjem fra en bytur til tiden.

7) Giver dem ekstra med lommepenge til frokost eller smørrer en ekstra lækker madpakke til dem i den tro, at de tænker ”Tak mor eller far” i løbet af dagen.

8) Skriver tåkrummende kyssemøsse-beskeder med i madpakken (som i forvejen ender i en skraldespand til fordel for en pizza).

9) Køber velmenende ting til dem, som virker helt vildt pinligt for dem - kondomer, tamponer, måske endda en g-strengstrusse eller flot blonde-bh i julegave, fordi du jo har lært, at det er den slags, hun går med nu. Tak, mor...

10) Stirrer på skoleskemaet i løbet af dagen for at vide præcist, hvornår de får fri. Så ved du jo nogenlunde, hvor du har dem (Hint: Nej, du gør ej. Teenagere har der med at gå deres egne veje, men bliv bare i troen).

De ved, du gør alle disse ting af bedste mening - i hvert fald indser de det forhåbentligt en dag.

Læs også: Sådan ødelægger du forholdet til din teenager

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: