10 ting, jeg savner ved at være barn

Skrevet af Ninna Andreasen

06/10/2015

Dagens topnyheder

Barndommen var en uforpligtende, sjov, udfordrende, forundrende og tryg tid.

Her er 10 ting, jeg savner ved at være barn.

1. Venskaber var så dejligt ukomplicerede
“Vil du lege?,” lød et ofte stille spørgsmål. Enten var svaret ja eller nej - for det meste ja.

Der var ikke noget med at trykke “måske” i Facebook-invitationen, selvom man godt vidste, man ikke gad komme. Der var ingen uskrevne regler om, at man skulle invitere, fordi det var ens tur.

Udbuddet af legekammerater var heller ikke så stort. Man fik det til at fungere.

“Okay, så leger vi far, mor og børn nu, men så skal vi også lege spark til dåsen senere.”

2. Forventningens glæde var større
Man kunne vente en hel uge på, at der kom Disneysjov. Og det skuffede aldrig.

Det gjorde fredagsslikken heller ikke, men bedst var det nu at kigge ind i den magiske kasse i køkkenet, mens den lavede “pop-pop”-lyde, og der efter en evighed kom popcorn ud. Juleaftensdag var lige så lang som et helt år, men ventetiden bød på baskende sommerfugle og drømme om mandelgaven.

3. De gode ting i livet var billige eller gratis
Man gik i brugsen med en 10’er på lommen og var formuende. Hovedrig. Sultan af slikbutikken. Men selvom slik var sjovt, var de bedste ting gratis.

Læs også: 10 ting, jeg er blevet for gammel til

For eksempel at lægge sig ind i smørhullet mellem ens forældre om søndagen, mens de stadig snorkede - eller hinke rundt mellem kridtstregerne på fortovet.

4. Koncentrationsevnen var enorm
Måske ikke på skolebænken. Men tænk bare lige på de timevis, man kunne sidde med et stykke legetøj eller løbe rundt med en pind og lege røvere og indianere, uden man nogensinde blev fanget i et newsfeed eller kom til at tænde for tv’et? Uden at en vasketøjskurv tiggede om at blive tømt eller skraldeposen bugnede og skulle ud?

Hvor længe man kunne nørkle med en tegning eller en perleplade til den var helt perfekt.

5. Alting var kæmpestort
En fem minutters køretur på bagsædet i autostolen (hvis sådan en overhovedet fandtes) var som en road movie igennem et helt kontinent.

I dag må man genskabe den samme spænding ved at finde nærmeste lufthavn og flyve til et helt fremmed land.

Som barn var de voksne kæmper, haven var et uudforsket vildnis og kælkebakken var Mount Everest.

6. At have fødselsdag var en verdensbegivenhed
Og man måtte mindes om den flere måneder i forvejen, til trods for at det virkede som om den lå flere årtier frem.

Nu er den største forske på den og alle andre dage som regel, at man skal have kage med på arbejde. Ingen beder en om at vælge instrumenter. Pakkerne er bløde.

Da man var barn, var pakkerne hårde, sjove og dybest set ubrugelige til andet end sjov og ballade. Det var fedt!

7. Konflikter var meget nemmere at løse
“Du har taget min legetøjsbil!”

Den slags konflikter kunne løses med et undskyld, og at man gav bilen tilbage til rette ejermand. Der blev ikke båret nag i dage, uger, måneder eller år. En undskyldning var en undskyldning.

8. Nøgenhed var naturligt
At være fuldstændig splitterragende nøgen på stranden var der hverken noget ulækkert, mærkeligt eller interessant i.

Læs også: 10 ting du først sætter pris på, når du er flyttet hjemmefra

Det var bare at smide tøjet og løbe rundt med hvalpefedtet hængende og suse ud i bølgen blå. Det vil sige de 20 centimeter vand helt tæt inde på stranden, man kunne bunde i.

9. Når telefonen ringede, var det noget spændende
Måske var det farmor, der ville invitere på overnatning eller forkælelse. Eller veninden fra vejen, der ville lege.

I dag betyder telefonens ringen arbejde, eller at nogen vil have dig til at tage stilling til noget voksent og kompliceret. At du skal betale for noget.

Dengang var klokkens kimen kun forbundet med noget fedt.

10. Man kunne gøre vanvittige ting, uden nogen løftede et øjenbryn
For eksempel klæde sig ud som superhelt og vade rundt i gaderne, banke på hos vildtfremmede mennesker og synge “Boller op og boller ned” med et krav om udlevering af slik - eller løbe efter hjemis-bilen.

Man kunne endda få et hysterisk anfald i supermarkedet, uden nogen ville tro, man var lige til den lukkede. I værste fald ville de tænke, at man var uopdragen. Det gik jo ligesom mere ud over ens forældre end én selv.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: