10 ting kun personer, som har svært ved at sige ‘nej’, vil forstå

Skrevet af Ninna Andreasen

09/09/2015

Mest læste i dag

Det lille, korte ord “Nej” burde være til at sige. Men selvom det er et af de første ord, man lærer, kan det være frygtelig svært at få det over læberne.

For nogle er det nærmest en umulig opgave.

Vi er et par stykker på redaktionen, der er ramt af fænomenet. Vihar samlet ti ting, man kun forstår, når man er ude af stand til at sige nej.

1. Det gør fysisk ondt at sige nej
Der er et lille sted inde i din mave, som er en tikkende bombe. Det er et farligt sted, som eksploderer og får dig til at vride dig i smerte, hvis du skal sige nej.

Så derfor lader du som hovedregel være.

2. Du vil hellere komplicere ting end sige fra
I stedet for at forme munden og sige nej, ender du ofte med at komme med en længere forklaring, der i virkeligheden betyder nej. Desværre er det ikke alle, som forstår det som sådan.

Hvis der for eksempel er en fyr, der gerne vil invitere dig på date, men du egentlig ikke er interesseret, begynder de forviklende undvigemanøvre. Du opfinder undskyldninger for, hvorfor det ikke lige kan være på fredag.

Du skal desværre have en meget kompliceret hofteoperation eller akut til Syrien som nødhjælpsarbejder. Alt for at undgå at sige et klokkeklart nej.

3. Du er kendt som hende, der altid svarer “Måske” på Facebook-invitationer
I gamle dage betød “måske” lige meget ja og lige meget nej. I dag er den gængse opfattelse vistnok, at det betyder “med mindre alt går galt, så ja”.

Læs også: 13 grunde til, at du altid føler dig træt

I din terminologi betyder måske dog noget helt andet. Det betyder:

“Jeg magter ikke helt at sige nej eller opfinde en undskyldning, for hvad nu hvis nogen bliver sure over det. Så svarer jeg lige, at jeg måske kommer, selvom jeg godt ved, jeg ikke gør.”

4. Du er angst for konflikter
Ingen synes, et skænderi er fedt. Men nogle gange er det nødvendigt. Du er mere bange for konflikter en gennemsnittet.

Derfor bøjer du som et siv i vinden for at undgå dem. Her er det oftest nemmere at sige ja end nej, når kollegaen spørger, om du ikke lige kan overtage 10 opgaver, der ellers var deres.

5. Du indleder alle sms’er med “Beklager, jeg først svarer nu”
Du har brugt lang tid på at udtænke et svar. Så lang tid, at du gav op til sidst.

Derfor svarer du først på invitationen, når begivenheden har fundet sted. I det hele taget har du en uvane med at sige “undskyld” hele tiden.

Når du støder ind i nogen på perronen eller venter lidt for længe med at svare på en mail. Undskyld, undskyld, undskyld!

6. Du dukker dig og laver en “Houdini”, når du møder nogen, der vil have noget af dig
Mennesker er forskellige. Nogle er enormt dygtige til at trække på deres netværk, andre gør det lige en tand for meget.

Når du møder den sidste slags, laver du et forsvindingsnummer, der får tryllekunstnere til at tabe kæben i misundelse. Hellere flygte fysisk end sige nej.

7. Dine vanlige ruter ændrer sig
Du vælger en længere og mere besværlig rute gennem strøget alene for at undgå facere. Du kan nemlig ikke sige nej til at opgive adresse, telefon- og kontonummer, når de nu siger, du kan være med til at redde verden.

Læs også: 4 ‘usunde handlinger’ der gør dit parforhold bedre

Men du har ikke råd til at være medlem af både Amnesti, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Red Barnet og Læger Uden Grænser.

8. Du overdramatiserer
Selvom du er enormt feberramt og helt vildt snottet og derfor ikke kan komme på arbejde, overdramatiserer du din sygdom, når du ringer til chefen.

Du er bange for, at du ellers ender med at råbe “Okay, det er måske ikke så slemt, jeg skal nok!”.

9. Når du endelig siger nej…
Så ligner det til forveksling et hysterisk anfald. Folk har nemlig drevet dig ud i at sige fra på voldsom manér, at det ligner slaget på Reden.

Du udvandrer i protest og smækker med døren.

Og så ringer du selvfølgelig efter en times tid og siger undskyld og lover, at du nok skal gøre, hvad end vedkommende har bedt dig om.

10. Du kan godt lide at være den, som alle de andre regner med
Det føles godt at hjælpe andre. Om det er familie, venner eller kolleger, så giver det et buzz i lykkecentret at føle, at man har hjulpet.

Nogle gange betyder det, at du kører dig selv for hårdt. Men at bruge dit svageste karaktertræk på at hjælpe andre, er måske slet ikke så skidt.
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: