10 tips, der gør det nemmere at stå op i morgen

Skrevet af Laura Nygaard

03/10/2015

Dagens topnyheder

Måske har du oplevet, at selvom du havde masser af planer og rigtig gerne ville have noget ud af dagen, så ender din eftermiddag på sofaen med et tæppe over og savl ned af hagen.

Der er ikke noget værre end at sidde og vippe med hovedet, når man ikke har lyst til at sove.

Læs også: De fire sovetyper: Hvilken slags er du?

Men det er der heldigvis råd for, og du kan faktisk allerede nu sørge for, at morgendagen bliver lidt friskere:

1. Drop tv før sengetid
Det er om aftenen, de bedste film, serier og tv-programmer ruller over skærmen. Men hvis du vil vågne frisk og udhvilet i morgen, bør du slukke lidt tidligere i aften. Lyset fra skærmen påvirker nemlig kvaliteten af din søvn.

2. Sov længe nok
Det lyder banalt, men måske er de klassiske otte timers søvn ikke nok til dig. Alle folk er forskellige, så eksperimenter lidt de næste par nætter.
Måske har du brug for ti timer? Måske skal du helst ikke sove mere end syv?

3. Vågn på samme tid hver morgen
Når du så har fundet den perfekte mængde søvn, skal du holde dig til den. Det er vigtigt, at kroppen finder sit søvnmønster.

Læs også: 10 nemme trin til at blive et rigtig morgenmenneske

4. …også i weekenden
Din krop vil takke dig på den lange bane.

5. Bad om morgenen
Et aftenbad kan være enormt beroligende og give dig en god nats søvn. Men morgenbadet er også uhyre effektivt. Skift mellem varmt og koldt vand for at få de trætte øjne helt op.

6. Tænd lyset hurtigt
Sollyset gør dig naturligt mere frisk. Så selvom det kan være fristende at lægge ud med at tænde dæmpet belysning om morgenen, giver fuld belysning dig et tiltrængt skud energi, som vækker dig med det samme.

7. Drik vand
Selvom kaffe lyder fristende, bør du begynde dagen med et stort glas vand. Du har svedt i løbet af natten og er mildt dehydreret efter så mange timer. Få fyldt depoterne op. Det gør din krop glad og frisk.

Læs også: Åh nej - verden er ved at løbe tør for kaffe 

8. Udskift vækkeuret
Sæt din alarm på telefonen til at spille en glad sang, du normalt ikke kan sidde stille til. Alternativt kan du tænde radioen, lige så snart, du vågner og dans dig igennem morgenens rutiner.

9. Forbered dig
Vælg dagens sæt tøj og smør madpakke dagen inden, så du ikke skal stå og bøvle med det om morgenen, når overskuddet er en mangelvare.
Hvis det er muligt, er det også en god idé at forberede din morgenmad på forhånd. Hvis den er ekstra lækker, har du også det at glæde dig til, så du nemmere kommer ud af fjerene.

10. Spis lettere og tidligere
Et stort måltid sætter fordøjelsen på overarbejde. Spiser du sent, ligger kroppen stadig og arbejder, når den i virkeligheden skulle slappe af og lade dig sove.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: