10 virkeligt triste ting, der sker for mange forældre

Skrevet af admin

16/07/2016

Dagens topnyheder

Misforstå os ret. Vi elsker børn. De elsker (nogle gange) også os. Men der er triste tider, de fleste forældre kan relatere til eller endda selv oplever i kampen for at opdrage og forberede poderne bedst muligt på livet. De triste tider er, når:

1) Du mishandler et andet menneske
… når du (igen) kommer til at klippe noget af barnets finger af i forsøget på klippe afkommets negle (og dermed undgå følelsen af, at du snart bliver meldt til de sociale myndigheder af pædagogerne, hvis ikke du gør noget ved kløerne).

2) Du må give op
… I et spil på Ipadden, fordi husets ekspert er faldet i søvn og derfor ikke kan hjælpe dig. Han er seks år gammel.

3) Du føler dig udsat
… Når din datter stolt fortæller, at hendes far sidder ned og tisser på toilettet. Eller at mor slog hende i går (hvilket jo er en åbenlys løgn, men prøv du at bortforklare det over for dagplejemoderen, der bemærker det).

4) Du mister din identitet delvist
… Når ingen kender dit rigtige navn, men i stedet lader dig gå under navnet “Sofies mor” eller “Liams far”.

5) Du føler dig som en gerningmand
… Når dit barn først gang lærer ordet “STOP” og vælger at vræle det højt, idet du skifter ble på ungen. Hvad tænker de andre forældre mon, som hører dit barn skrige “stop” gennem døren på det offentlige toilet…

6) Du er en overfaldsmand
Bildøren smækkede desværre lige over ungens fingre. Solcremen tabte du lige ned i skallen på lille – eller du kom til at spraye skidtet i øjnene på hende. Det samme grove overfald skete, da du kom til at skubbe/puffe/sparke arvingen ind i dørkarmen eller ned fra sofaen, fordi alt i knæ/mavehøjde har det med at forsvinde ud af syne, når man bevæger sig rundt i en voksenkrop.

7) Du bliver midlertidigt senil
Du glemte at sætte barnet i autostolen og opdagede det først, da du var kørt nogle hundrede meter væk, og der var lidt for stille. Du glemte også, at der var “blomsterdag” i vuggestuen, og dit barn havde som det eneste ikke en blomst med. Du glemte også at smørre madpakke, så I måtte sætte jeres lid til den lokale bagers pizzabolle.

Af en eller anden grund følger der en mild demenssygdom med, når man bliver forælder. Så trist.

8) Du glemmer at hente dit barn
.. fordi det vist var konens tur til at hente hende. Not.

9) Du tvangsfodrer et andet individ
Nogle gange med lidt for stærk mad (går det op for dig, når lilleskatten ligner en rødbede i fjæset og piver som en kedel, der er ved at koge over). Eller forsøger at blende gulerødder og andet upassende ned i morgenmaden, så barnet i det mindste blev narret til at spise dé grøntsager den dag.

10) Du griber eller undgår en tissestråle
… og er stolt af det. Trist, fordi de grundlæggende er klamt, uanset hvad.

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: