100-årig kvinde afslører hemmeligheden bag et langt liv: Masser af sprut

Skrevet af Ninna Andreasen

12/06/2015

Dagens topnyheder

Pauline Spagnola fra Pennsylvania overraskede folk ved sin 100 års fødselsdag.

Hun sagde nemlig, at hemmeligheden til hendes lange liv var en rimelig mængde sprut. Det skriver Opposing Views.

Det er langt fra første gang, at ældre kvinder har givet alkohol skylden for en lang levetid.

Tidligere på året sagde en 100-årig kvinde fra Chicago på sin fødselsdag, at hendes hemmelighed var at drikke øl. Også en 110-årig mand fra Nebraska gav humlen skylden for hans høje alder.

- Han joker altid med, at det er hans medicin, fordi han tager meget lidt medicin, sagde hans datter i den forbindelse.

Læs også: 103 år gammel mand fortæller hemmeligheden bag et langt liv

Ifølge Opposing Views bakker nogle forskere op om, at en gibbernak kan forlænge livet. Blandt andet fandt forskere fra University of Texas, at risikoen for diabetes og hjertesygdomme blev mindre, hvis man drak alkohol.

Forskerne formoder, at det kan hænge sammen med, at alkohol øger niveauet af lipoprotein, som er det gode kolsterol.

Der er dog ikke enighed om, at det kan forklare reduktionen i hjertesygdomme.

Nogle studier har vist, at alkohol forbedrer insulin-følsomheden, hvilket minimerer risikoen for diabetes.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: