100 års fødselars opskrift: Whisky og cigaretter giver langt liv

Skrevet af Lotte Sørensen

19/11/2013

Mest læste i dag

Knap en halv million cigaretter har Dorothy Howe pulset sig igennem i sit 100 år lange liv. Hun fik sit første hiv som 16-årig, og siden har hun røget i omegnen af 15 stykker. Alligevel er hun ved relativt godt helbred.

- Jeg er stadig i live, og jeg kan løfte mine albuer - det er skønt. Jeg har haft et godt liv, og gud har behandlet mig vældig godt. Jeg har været meget heldig, siger hun til Daily Mail.

Læs også: Seksuel revolution: Ældre er vilde med potensmidler og datingsider

Fødselsdagen blev fejret med drinks på den lokale pub og selvfølgelig også et glas af hendes yndlings whisky.

- Jeg tilskriver mit helbred whisky og cigaretter. Jeg drikekr kun, når jeg går ud, men min læge siger, at jeg ikke ville være i live uden, siger hun.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dorothy eller Dot, som hun kaldes, har ellers flere gange overvejet at droppe cigaretterne. Blandt andet, da hun i 1993 mistede sin mand gennem 26 år til kræft. Nu har hun besluttet bare at pulse videre.

- Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg holder op med at ryge, når de sætter priserne op, men det kommer ikke til at ske nu, siger hun.

Hun har ingen børn, så dagen blev fejret med gode venner. Hunfik også et fødselsdagskort fra dronningen.