100 døde grise skaber trafikkaos ved Roslev

Flere end 100 grise er døde i en trafikulykke ved Roslev nord for Skive mandag morgen, skriver dr.dk.

Lastbilen havde 600 grise om bord, men kun lidt over 300 er blevet evakueret.

Ulykken skete ved sekstiden mandag morgen, hvor lastbilen med anhænger væltede om på venstre side.

Hjemmeværnet dirigerer nu trafikken, mens 20 personer fra brandvæsener arbejder med grisene. En dyrlæge er også på stedet.

/ritzau/

 

Dagens Gossip