1.000 er steget på Det rullende Jobcenter

Over 1.000 personer har tilmeldt sig Facebook-siden Stig På, der er den digitale udløber af Det rullende Jobcenter - bussen der kører rundt og formidler job i hele Kolding Kommune.

I løbet af de tre måneder projektet med bus og facebook har været i gang, har der været et støt stigende antal besøgende personer både fysisk i bussen, og digitalt på nettet.

- Det er svært at sige, hvor mange ansættelser projektet har udløst for vi be’r jo ikke folk give besked når de lykkedes med deres jobsøgning. Men både virksomheder og jobsøgende i hele kommunen har taget rigtigt i mod os, og vi oplever en rigtig positiv stemning omkring projektet, fortæller Sanne Grüner, Jobkonsulent i Det rullende Jobcenter.

Der kan dog findes tal frem fra nogle af de digitale højdepunkter, og ved at kigge lidt på statistikken, kan man se, at enkelte jobopslag bliver delt og kommenteret så meget, at over et par tusinde personer får vist opslaget.

- Det er jo en meget direkte måde, og vi kan se, at der er nogle solide netværk mellem flere af de ledige. Hvis der er spændende opslag, så er der ofte personer der lige tipper hinanden med linket, og det er jo en rigtig fin måde at få spredt et budskab og gjort opmærksom på de ledige stillinger, slutter Sanne Grüner.

Dagens Gossip

Dagens TV