1.000 mink lukket ud af bure på minkfarm

Skrevet af Elo Christoffersen

25/10/2013

Dagens topnyheder

Cirka 1.000 mink blev natten til fredag eller i løbet af morgenen lukket ud af deres bure på en minkfarm nær Løgstør, skriver nordjyske.dk.

Lokalpolitiet i Himmerland modtog anmeldelsen ved 7.20-tiden og her hælder man til teorien om, at der ikke er tale om et hændeligt uheld. Det kan være dyreaktiviter, der har været på spil.

- Der er klippet hul i indhegningen til minkfarmen, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til nordjyske.dk.

Skaden er begrænset, da kun få af dyrene er sluppet videre ud i naturen. Langt de fleste af minkene er blevet standset af en ydre indhegning, og nu er folk i gang med at fange dyrene.