10.000 evakueres i Ungarn efter fund af mastodontbombe

Bomben af sovjetisk fabrikat vejer 100 kilo, hvor af 25 kilo er sprængstof.

»Det sker sjældent nu til dags, at der bliver fundet så stor en bombe i et beboet område i Ungarn,« siger chefen for regionskontoret i området, Norbert Dancs, ved en pressekonference ifølge AFP.

Ungarn var i de sidste måneder af verdenskrigen under heftige bombardementer fra blandt andre sovjetiske styrker. Værst gik det ud over Budapest, der blev tæppebombet 37 gange.

Det er langt fra første gang, at fund af bombelevn i landet fører til evakueringer. Siden 2008 har der været 14 evakuering i hovedstaden, og så sent som onsdag blev 1.500 mennesker i Budapest bedt om at forlade området omkring en byggeplads ved det historiske Buda Slot.

De mange bomberester har indtil videre ikke såret eller kostet mennesker livet.

Dagens Gossip