100.000 har set Andrew Lloyd Webber musical i København

Mindre end tre måneder senere kan Det Ny Teater fortælle, at billetsalget med rekordfart har passeret 100.000 solgte billetter.

Dermed er Love Never Dies den mest sete musical herhjemme i flere år og den eneste teateropsætning i denne sæson, der sælger over 100.000 billetter.

Global interesse for Det Ny Teater
Love Never Dies på Det Ny Teater i København er i øjeblikket det eneste sted i verden, hvor Andrew Lloyd Webbers fortsættelse af The Phantom of the Opera kan opleves.

Dette har genereret stor interesse for teatrets produktion over hele verden, og teatrets hjemmeside og facebook-side har de seneste måneder haft besøg af mere end 15.000 internationale Phantom-fans fra over 100 forskellige lande.

Hver uge flyver fans ind fra hele verden for at se forestillingen, blandt andet fra USA, Japan og Philippinerne, og i nær fremtid så langt væk som fra New Zealand.

I Det Ny Teaters produktion medvirker mere end et halvt hundrede sangere, skuespillere og musikere.

På rollelisten står blandt andet Louise Fribo, Bo Kristian Jensen/Tomas Ambt Kofod, Christian Berg, Marianne Mortensen, Camille-Cathrine Rommedahl og Kirsten Norholt.

Daniel Bohr har iscenesat, og Paul Farnsworth har til Det Ny Teater skabt en fabelagtig scenografi.

Love Never Dies er den største og dyreste danske teaterproduktion siden The Phantom of the Opera.

Dagens Gossip