107-årig mand deler vådt trick til at få et langt liv: Du skal ikke prøve det derhjemme

Skrevet af Sol Stoffregen

05/02/2016

Dagens topnyheder

Sund kost og motion plejer at være opskriften på et langt liv. Men det er noget fordrukkent vås, hvis du spørger den for nylig afdøde spanier Antonio Docampo Garcia, der blev 107 år.

Antonio, der var vinbonde i en menneskealder, mener, at forklaringen på hans høje alder skal findes i hans velvoksne rødvinsforbrug. Det skriver det spanske medie The Local. 

Læs også: Hans bedstefar bar slipset til bryllupper: Kan du tyde det utrolige budskab på slipset?

Fire flasker rødvin om dagen - 2 til frokost og 2 til aftensmad. Sådan lyder spanierens trick til at blive rigtig gammel.

Ifølge Antonios søn kunne faren drikke halvanden flaske rødvin i et hug. Og hvad endnu mere foruroligende er, at sønnen aldrig så sin far drikke vand.

Læs også: Ekspert afslører: Så dårligt er det at drikke danskvand

Men men men, det hører med til historien, at den rødvin, som Antonio skyllede ned, var organisk og kemikaliefri rødvin fra sit eget firma. Og det er nok pænt svært at finde en læge, der vil opfordre nogen til at drikke fire flasker rødvin om dagen. 

Antonio Docampo Garcia kom fra Ribadavia i det nordlige Spanien og stod bag vinfirmaet Bodegas Docampo.