11-årig blogger om kræft: - Nu er det tid til at give slip

Britiske Reece Puddington har vundet folks hjerter gennem hans blog på Facebook, hvor han fortæller om sin alvorlige kræftsygdom.

Bloggen blev startet af hans mor i 2008, kort efter den dengang kun fem-årige dreng fik konstateret kræft i binyren. Siden har Reece taget over, og han skriver blandt andet lister over ting, han vil opnå i livet - møde Johnny Depp, holde ferie i Sydafrika, få sit eget værelse er nogle af ønskerne.

Læs også: Læs brevet her: Døende far skriver smukt brev til 5-årig datter

Men nu ser det desværre ud til, at Reece ikke når at krydse alle punkterne på listen af. Han og familien har nemlig besluttet at stoppe al behandling, så han kan dø i fred derhjemme omgivet af far, mor, bror og to søstre.

- Som I ved, blev jeg efter de sidste scanningsresultater sendt hjem for at hvile og overveje to muligheder. Jeg kunne vælge en ny forsøgsbehandling, men det ville betyde, at jeg skulle rejse meget frem og tilbage til hospitalet og håndtere bivirkninger, men det kunne forhåbentlig også forlænge mit liv, eller... Jeg kunne simpelthen gøre ingenting, blive hjemme og lad naturen gå sin gang, hvilket ville føre til, at jeg mister livet en smule tidligere, end hvis jeg havde fået mere behandling, skriver Reece Puddington.

Læs også: Kontroversielle billeder: Denne kvinde viser brystkræfts sande ansigt

- Min mor har hele tiden håbet i løbet af de sidste fem-seks år, at hun ville have modet til at vide, hvornår nok var nok. Efter grundige overvejelser tænkte min mor, at hvis hun gjorde det for sin egen skyld, ville hun blive ved med at sende mig til behandling, da hun ikke vil give slip på mig, men hvis hun gjorde det for min skyld, ville hun give slip. Hun giver slip nu, skriver Reece.

Hans kræft spredte sig hurtigt til rygmarven, brystbenet, bækkenet og højre lårben. Reece og lægerne kæmoede en brav kamp, hvor han kun havde 40 procents chance for at overleve. Det lykekdes, men i 2012 vendte kræften frygtelig tilbage, denne gang med en svulst i hjernen.

Gennem bloggen har drengen samlet penge ind til et feriehjem for kræftsyge børn på stranden i Whitstable, hvor Reeces familie kommer fra.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV