11-årig dræber ekstremt sjælden albinohjort med sin bue

Gavin Dingman fra Howell, Michigan, har en historie, der bliver svær at slå. Til trods for at han kun er 11 år, er han allerede yderst ferm med en jagtbue. Det er hans seneste trofæ et tydeligt bevis på.

Sammen med sin far, Mick Dingman, var han på buejagt forleden, hvor han fik en sjælden albinohjort på kornet, skriver USA Today.

Den hvide hjort er velkendt i lokalområdet, men hidtil har ingen haft held til at nedlægge den. Indtil nu altså. Fra 27,5 meters afstand var Gavin nemlig dygtig nok til at få ram på det store dyr.

Efterfølgende er han blevet kontaktet af alverdens medier og jagtmagasiner, så ifølge faderen, så føler han sig lidt som en rockstjerne for tiden.

Da albinohjorte er et meget sjældent fænomen, har familien besluttet, at få hjorten udstoppet, så de kan bevare mindet om det specielle bytte.

Det anslås at kun omkring én ud af 20.000 hjorte fødes som albinoer.

Gavins familie har efterfølgende delt disse billeder på Facebook:

Dagens Gossip