11-årig dreng ser til i chok, da hans hvalp bliver angrebet af kamphund: Så griber en modig kvinde ind

Thomas Gills 11-årige søn var mandag eftermiddag i sidste uge ude at lufte familiens cockerspaniels-hvalp, Eddie, i Hørsholm.

Her blev hvalpen overfaldet og bidt i hovedet af en stafforshire bull terrier.

Drengen kunne kun se hjælpeløst til, mens den fremmede hund fløj på hvalpen og bed. Ejeren af den angribende hund kunne heller ikke gøre noget.

Men så kom der hjælp fra uventet kant, skriver Lokalavisen.

- Min søn råber og skriger og bliver vildt bange. Han turde ikke gøre noget. Og ejeren kan jo heller ikke får sin til at stoppe, siger Thomas Gill.

En klassekammerats mor kom tilfældigt kørende forbi i bil og så det voldsomme optrin. Var det ikke for hende, kunne det være endt helt galt. Kvinden standsede, stod ud af bilen og sparkede stafforden flere gange i skridtet, før den slap sit greb om den lille hvalp.

Hvalpen Eddie fik senere to åbne bidsår hæftet sammen hos dyrlægen.

Sagen er anmeldt til Nordsjællands Politi.

- Jeg er vred og rystet over, at ejeren lader sin kamphund løbe løs på marken, hvor der også er mange børn, der leger, når han ikke har kontrol over den. Og jeg synes, at det er forkasteligt og uansvarligt, at han bagefter bare går fra stedet uden at gøre noget, siger Thomas Gill, der mener, at kamphunden bør aflives.

Læs også: Familie på skiferie finder lille gris, der sidder hjælpeløst fast i sneen - smugler dyret forbi receptionisten

Der går dog en rum tid, inden der falder afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiden er i øjeblikket over 12 måneder, ifølge Thomas Gill.

- Jeg har en knust dreng, en skadet hund, og så er der over et års ventetid på at få sagen afgjort. Skal vi bare vente på, at det sker igen. Og hvad hvis det er et barn næste gang, siger han.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip