To 11-årige drenge antastet af to mænd i sort bil i Kolding

Skrevet af Elo Christoffersen

13/11/2012

Dagens topnyheder

To 11-årige drenge blev i går antastet af to mænd i en sort bil.

Drengene gik på Sdr. Kongevej og var på vej til en fritidsklub, da den sorte bil med to mænd i henvendte sig til drengene.

- Vil I med hjem og eksperimentere med en nøgen mand, sagde den ene mand til drengene.

Drengene stak af og løb hjem til den ene af mødrene og fortalte om episoden. Moderen anmeldte det til politiet.

Drengene har kun kunnet give et sparsomt signalement af mændene i bilen. De beskrives som høje, iført sort tøj, sorte handsker og hættetrøje. Bilen var sort og havde fire døre.

Episoden skete mellem 12.55 og 13.00.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.