11-årige Mikkel er blevet mobbet siden børnehaven - nu får han hjælp af 200 bikere

Skrevet af Morten Larsen

07/04/2016

Dagens topnyheder

Hestekræfter fra over 200 motorcykler vil i weekenden brøle i forsøget på at hjælpe en 11-årig dreng, der er blevet mobbet siden børnehaven.

De midt- og vestjydske landeveje lægger asfalt til den mobbefri køretur på lørdag, hvor de omkring 200 motorcykelentusiaster fra 'MC mod mobning' vil hive i gashåndtagene og skrige med udstødningsrøret for at stoppe mobningen af drengen Mikkel fra den lille by Sennels i Thy.

- Mikkel er halvandet hoved højere end sine klassekammerater i fjerde klasse, og han er kraftigt bygget, så han er et let offer, siger Rikke Nesager til DR Midt- og Vestjylland.

Hun henvendte sig til 'MC mod mobning' efter at have set et indslag om de tohjulede anti-mobbere i fjernsynet, da hun håber, at motorcykelturen får en positiv betydning for sønnen.

Det er sjette gang, at motorcyklerne kører ud for at sætte fokus på mobning af børn fra vidt forskellige steder i landet, og i skrivende stund har 219 mennesker tilmeldt sig køreturen.

Læs også: Myndigheder slår alarm: Slåskampe og trusler blandt elever og forældre skaber kaos på nordjysk skole

Ifølge folkene bag Facebook-gruppen 'MC mod mobning' har familien haft flere møder med skolen, men uden resultater for Mikkel, der har fået en diagnose på ADHD.

- Skolen, som han går på, har taget nogle tiltag, efter at turen er blevet planlagt. Der er blandt andet blevet sat en ekstra gårdvagt på, og Mikkel kan mærke, at det hjælper, siger Rikke Nesager til DR. 

Læs mere om køreturen ved at klikke her

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: