11 gode grunde til at spise blåbær hver dag

Blåbær smager godt. Oven på yoghurten, i kager og som snack.

Men de er faktisk også en såkaldt “superfood”, der har en lang række sundhedsmæssige fordele.

Vi har samlet nogle af grundene til, at man bør spise blåbær hver dag.

1. De er kalorielette, men fyldt med næring
Blåbær er den frugt, der har allerflest antioxidanter. De indeholder A-, C- og E-vitamin, selen, zink og jern. Derudover indeholder de kun 48 kalorier per 100 gram - blandt andet fordi de består af 85 procent vand.

2. De reducerer DNA-skader, hvilket måske beskytter mod alderdom og kræft
Blåbær er rige på antioxidanten Anthocyanin. Den mindsker skaden på DNA, som er helt almindelige, men som også får huden til at se ældre ud og kan forårsage kræft.

Et studie over fire uger viste eksempelvis, at 168 forsøgspersoner, som hver dag drak en liter af blåbær-æblejuice reducerede DNA-skader med 20 procent.

3. De reducerer mavefedtet
Det farlige fedt sidder som bekendt i maveregionen, fordi det omslutter organerne.

Læs også: 9 gode grunde til at spise ingefær hver eneste dag

Her er blåbærerne nogle flittige hjælpere. Et forskningsprojekt fra University of Michigan antyder nemlig, at blåbær hjælper med at reducere mavefedt, der øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme.

I studiet fik rotter et mix af blåbær-beriget pulver i deres diæt. Det var enten rottemad med meget fedt eller meget lidt fedt. Efter 90 dage havde rotterne med blåbærberiget pulver i diæten mindre fedt på maverne, lavere kolestorol-niveau og bedre blodsukker og insulinfølsomhed. Gruppen havde også en lavere kropsvægt og fedtprocent.

4. De sænker muligvis blodtrykket
Flere forskningsstudier har vist, at blåbær sænker blodtrykket. Blandt andet viste et studie, at overvægtige reducerede deres blodtryk med fire til seks procent efter at have indtaget 50 gram blåbær hver dag i otte uger.

Forhøjet blodtryk er årsagen til mange sygdomme - hjerteanfald og hjerneblødninger blandt andet.

5. De kan hjælpe med at forhindre hjertesygdomme
I 2013 blev der lavet et studie på 93.600 sygeplejersker, som spiste Anthocyanin - den mest forekommende antioxidant i blåbær.

Studiet viste, at de fik 32 procent færre hjerteanfald. Det var dog blot et observerende studie, så man kan ikke direkte bevise, at blåbær reducerer risikoen, men det virker sandsynligt.

6. De kan hjælpe med at bevare et godt syn
Et ekstrakt af blåbær har i et klinisk studie vist, at det kan sætte hastigheden ned for folk, som er ved at miste synet.

7. De kan forbedre hukommelsen og hjernefunktionen
Dyreforsøg viser, at antioxidanterne i blåbær sætter sig i områder af hjernen, som er essentiel for intelligens.

De går tilsyneladende lige efter de neuroner, der har med aldring at gøre, og forbedrer signalerne mellem celler.

Læs også: 10 grunde til at du skal drikke vand med citron

Studier på mennesker har også vist lovende resultater. I et studie deltog ni ældre med mild demens. De fik blåbærjuice hver dag. Efter 12 uger så man forbedringer i hjernefunktionen. Et andet studie blandt 16.010 ældre viste en sammenhæng mellem blåbær og jordbær og en forlængelse af aldringsprocessen på op til 2,5 år.

8. De har en anti-diabetisk effekt
Blåbær indeholder relativt lidt sukker i forhold til andre frugter.

Forskning tyder desuden på, at blåbær kan være gavnligt i forhold til insulinfølsomhed og blodsukker.

9. De kan være med til at bekæmpe betændelse i urinvejene
Urinvejsinfektion skyldes bakteriekolonier - for eksempel E-coli-bakterier - der lægger sig på indersiden af urinrøret.

Det giver betændelse og gør… rigtig, rigtig ondt. I forhold til det kan blåbær være en god hjælp.

De indeholder polymer, der forhindrer eller mindsker væksten af bakterier.

10. De kan forbedre fordøjelsen og forhindre forstoppelse
Det er selvfølgelig ikke nok at spise ét bær. Der skal en god håndfuld til. Men så kan fibrene i blåbær til gengæld holde forstoppelsen stangen, mens vitaminer, sodium, kobber, fructose og syrer forbedrer fordøjelsen.

Læs også: 5 myter om vand: Det bør du vide om dehydrering

Det er da langt sjovere end at spise medicin eller drikke afføringsthe.

11. De kan reducere muskelskaden efter en hård træning
Man kan blive øm og træt i musklerne af hård træning. Nogle gange kan det skyldes lokal inflammation i musklerne og stress i vævet. Her kan blåbær angiveligt reducere skaden på molekylært niveau og mindske ømhed.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV