11 mænd tiltalt for finansiering af terror

Anklagemyndigheden rejser tiltale mod 11 mænd for terrorfinansiering. Anklagemyndigheden mener, at der samlet set er ydet 130 millioner kroner i støtte til Kurdistans Arbejderparti PKK.

Flere af de tiltalte har efter anklagemyndighedens opfattelse været såkaldte kadroer, hvilket vil sige lokale PKK-ledere i Danmark.

- Dette er den mest omfattende straffesag om terrorfinansiering, som vi endnu har haft i Danmark, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

PKK opfattes i flere lande som en terrororganisation. Blandt andet står organisationen på terrorlisterne i EU, USA og Storbritannien.

Det er Statsadvokaten i København, som har rejst tiltale i sagen, men da der er tale om en overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser er sagen blevet vurderet af både Rigsadvokaten og Justitsministeren.

/ritzau/

 

Dagens Gossip