11 postkasser sprængt i luften på Bornholm

Bornholms Politi kan melde om en del hærværk. I løbet af nytårsaften og nytårsdag er der indtil videre sprængt 11 postkasser i luften på Bornholm.

Lørdag den 29. december er to biler blevet beskadiget i Købmagergade i Nexø. Mellem klokken 5.30 og 06 har ukendte gerningsmænd brugt en hård genstand og slået buler i en bagdør.

Tirsdag den 25. november er der lavet hærværk på Hasle Skole, hvor en stor sten er blevet smidt gennem en rude. Det er sket omkring klokken 23.05.

En cyklist påkørte i aftes ved 22.40-tiden en parkeret bil på Harboevej i Rønne. Påkørslen skete med så stor en kraft, at bilens bagrude blev knust. Cyklisten gav sig ikke til kende, men stak af fra stedet.

Og i Krystalgade i Rønne blev en bagrude på en parkeret bil knust med en ølflaske. Det skete i aftes. Bilen holdt på skråparkeringspladsen. Politiet har ingen spor af gerningsmanden.

Dagens Gossip