11 tegn på, at du (stadig) ikke er blevet voksen

For relativt nylig fyldte jeg 26 år. Et skide-kedeligt tal, synes jeg. Og et tal, som af én eller anden årsag fik flere til at udbryde "SÅ er man altså blevet voksen".

Og det kan der måske være noget om. Måske fordi, jeg nu for første gang kan sige, at jeg er "i slutningen af 20'erne". Og dagen blev da også fejret ret voksent. Den faldt på en mandag, så jeg tog på arbejde, kom hjem, købte ind, ordnede nogle praktiske ting, spiste aftensmad og gik i seng i fornuftig tid. Sådan i helt overordnede træk.

LÆS OGSÅ: Tjeneren taler ud: Tre ting, du ikke skal gøre, når du er på restaurant

Men min nye alder fik mig dagen igennem til at tænke over det der med at være voksen. Er jeg det? Jeg tror det ikke. Sådan rigtigt.

For er du egentlig blevet rigtig voksen, når du...:

1… Lige har lavet boller i karry efter en opskrift af Frøken Jensen… Men faktisk kun gider spise bollerne, og i øvrigt konsekvent griner lidt over rettens lidt sjofle navn?

2… Har forladt din nye lejlighed om morgenen for at tage på dit nye fultidsjob… Men opdager for sent, at du har vendt den ene sok med vrangen ud, og at du som sædvanligt har glemt et eller andet. Denne gang strømstik til computeren?

LÆS OGSÅ: 9 personer afslører den grimmeste hemmelighed, de skjuler for kæresten

3… Tænker, at du vil gøre lidt ud af indretningen derhjemme, og går ud og køber en dyr ramme… Men indholdet bliver en byantstegning, som du selv har siddet og fedtet rundt i det meste af dagen?

4… Har anskaffet dig den mest voksne plante af alle; en orkidé i afdæmpede farver… Men ikke kan modstå fristelsen til at stikke en multifarvet vindpropel ned i mulden?

5... Har købt ind til god og lækker aftensmad til dig selv og lignet nogen med kæmpe overskud henne i Føtex…. Men ikke gider tilberede den, og derfor kværner snacks i stedet?

LÆS OGSÅ: 9 tanker, kvinder har, mens de onanerer

6... Har fødselsdag, og vil byde kollegerne på brunsviger-kagemand, hvor du myndigt har frabedt dig pynt og lykønskende chokolade-skrift, da du bestilte hos bager-damen… Men alligevel selv supplerer i sidste sekund med Matador Mix og karamelsnører, fordi kagen ser ualmindeligt ensfarvet og kedelig ud?

7… Elsker at være PÅ hele tiden, og ikke kan holde blikket fra din smartphone, i tilfælde af, at et meget vigtigt link fra BuzzFeed skulle tikke ind i Facebook-chatten… Men i dit stille sind hader tastaturet på din smartphone, som aldrig arbejder særlig godt sammen med din tommeltot, der i sin tid blev oplært med en 3310’er?

8… Selvfølgelig sagtens kan se fornuften i det, når dine (jævnaldrende) venner snakker om, hvor smart det er at gå ind og ændre sin forskudsopgørelse… Men alligevel ikke rigtig får det gjort.
Og når du alligevel får hevet dig selv ind på SKATs hjemmeside, undres du gang på gang over, at de stadig ikke har fundet på at udnytte deres sjove navn og udformet din fradrags-jagt som et reelt skattekort?

9… Elsker kaffe... Men elsker det lidt mere, når du opdager, at du kan få det serveret som slushice?

LÆS OGSÅ: 14 ting, vi skal holde op med at sige om os selv

10… Går på restaurant med vennerne… og hver gang kigger langt efter de der farvekridt, som du aldrig mere får foræret i ventetiden. Og overvejer, om det er for pinligt at spørge efter et sugerør. Og så i øvrigt gør store øjne efter bolcherne på disken, som åbenbart er forbeholdt børnene?

11... Stadig ikke, otte år efter du flyttede hjemmefra, har fået investeret i ensartet service?

Dagens Gossip