11 ting, der giver dig lyst til at myrde de mennesker, du egentlig elsker mest

Nogle gange er de, der er tættest på, også de første, som bliver ofre i imaginære mordfantasier.

Det er jo ikke, fordi vi ønsker vores elskede noget dårligt. Slet ikke!

Ofte er det bare de helt små ting, der kan slide og flå i nerverne. Det er ikke noget, vi er stolte over. På nogen måde. Men det sker.

Vi har samlet en liste over ting, som kan få vores indre øksemorder til at lægge planer for de mennesker, vi ellers elsker allerhøjst i hele verden.

1. Når de er forkølede og spiser müsli tidligt om morgenen - med halvåben mund og voldsom tyggekraft i kæben.

2. Når de klipper negle, og du kan høre de højlydte klik-lyde fra badeværelset, fordi de ikke har lukket døren - og de afklippede efterladenskaber flyder over det hele.

Læs også: 10 ting du først sætter pris på, når du er flyttet hjemmefra

3. Når de IKKE klipper negle - men i stedet går og tygger på dem.

4. Når de ikke kan fornemme, at telefonsamtalen er slut - efter man ellers har lagt stemmeleget så dybt ned, at kun hunde kan høre det og sagt “Vi snakkes ved”.

5. Når de er forkølede og nægter at pudse næse - og hele tiden går og snøfter

6. Når man siger til dem, at de gerne må tage det sidste stykke kage - og de rent faktisk gør det.

7. Når de tager et bolsje i munden - og i stedet for at sutte på det, gnasker det i smadder med det samme

Læs også: 10 tegn på, at du er for gammel til at gå på diskotek

8. Når de tager det sidste stykke toiletpapir - og ikke sætter en ny rulle på

9. Når de snorker.

10. Når de fortæller den samme historie igen og igen - og tilsyneladende ikke kan huske at have fortalt den til en før otte millioner gange.

11. Når de går ind i det rum, man sidder i (for at få lidt privatliv) uden at banke på - og går igen uden at lukke døren.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip