11 ting kvinder gør som mænd synes er utiltrækkende

Skrevet af Ninna Andreasen

18/05/2016

Mest læste i dag

Hvad det modsatte køn finder attraktivt eller det modsatte har velsagtens været en undren, siden menneskeheden begyndte at tænke.

På det sociale medie Reddit bølger debatten lige nu om, de ting, kvinder tror gør dem mere attraktive - men mænd i virkeligheden synes gør det modsatte. 

Der er en bred vifte af bud, men her er de 11, som går igen i diskussionen.

Skal man tro Reddit-brugerne, finder mænd det utiltrækkende, når kvinder:

1. Overdriver solbadning
Den ting, der er mest udbredt enighed om er skidt, er, hvis kvinder lader deres korpus branke i et solcenter. Der bliver mildest talt ikke lagt fingre imellem.

- Hvide mennesker skal ikke være brune. Det er usundt og synes altid at komme med en personlighed, der matcher mængden af tid og energi, de bruger på at ligge i en ovn og tilberede dem selv, lyder det uden omsvøb fra en anonym mand.

2. Piercer sig i overlæben
I siden, så det skal ligne en skønhedsplet. Det, der også kaldes en Monroe-piercing.

- Det ser bare så usselt ud, mener en bruger.

3. Lader som om, de har mange beundrere
Der er en udbredt diskussion om, hvorvidt det at spille kostbar og lade som om, man har mange beundrere virker. Men brugeren Yokohama11 finder det aldeles utiltalende.

Læs også: 9 ting du ikke skal lade ham slippe af sted med

- Det virker ofte på kvinder (kvinder vil jagte/prøve at få fat i en fyr, der har tilbud fra mange kvinder), men generelt tænder det mænd af, mener han.

4. Er selvtillidsfulde grænsende til det arrogante
- At have selvtillid og at være en kælling er ikke det samme, men nogle kvinder lader til at tro det, lyder det fra en bruger.

5. Laver trutmund og/eller fylder læberne med botox
Den klassiske selfiepositur med trutmund - også kaldet “duckface” - er ikke populær hos d’herrer.

Endnu mindre populært er det, hvis man fylder fremmedelementer ind i læberne.

- Hvis de ikke passer på dit ansigt, så lad være, lyder rådet fra en bruger.

6. Lader som om, de er dummere end de i virkeligheden er
For eksempel at lade som om, man ikke ved noget om et givent emne og derfor har brug for, at en mand forklarer det til én.

7. Tager for meget på
Altså, ikke vægt. Her taler vi for meget makeup, for lange negle, for tung en parfume.

I det hele taget lader der til at være udbredt enighed om, at det er utiltrækkende, hvis man ser ud til at have gjort for voldsom en indsats i forhold til at se pæn ud.

8. Taler om tidligere sex-partnere
Denne vækker voldsom debat, men en del er også enige.

Læs også: 10 ting alle kvinder bør vide

- At tale om tidligere sex-partnere eller hvor mange fyre, hun snakker med. Alt angående hendes seksuelle fortid egentlig virker utiltrækkende på mig, lyder det fra Mustang80.

Der er dog også uenigheder her, hvor andre bemærker, at de synes, det er frækt at høre om kvinders tidligere erobringer.

9. Lyver om deres alder
På Reddit er fyrene temmelig enige om, at det er en dealbreaker at lyve sig yngre eller ældre, end man i virkeligheden er.

- Jeg er ligeglad, hvis du er ældre end mig. Men jeg er ikke ligeglad med, om du lyver om det, mener en bruger.

10. Får indopereret implentater af enhver slags
Det være sig i ballerne, brysterne eller læberne. Det er gutterne bare ikke nede med.

11. Når hun tegner øjenbrynene på
En klassiker, som måske lidt overraskende ikke er blandt de mest omtalte - men enigheden virker nu ret udbredt.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: