11 tydelige tegn på at du ikke er klar til børn

Skrevet af Redaktionen

11/04/2016

Dagens topnyheder

Det er en stor og vigtig beslutning at stifte familie. Nogen siger, at man aldrig føler sig helt klar - og der er nok ingen tvivl om, at det falder mere naturligt for nogle end andre.

Men hvis du kan nikke genkendende til disse punkter, skal du måske udskyde familieforøgelsen lidt endnu.

1. Du kalder din vens barn for ‘den’ i stedet for han eller hun.
Det er egentlig ikke fordi, du ikke erkender, at det er et lille menneske. Det er bare som om, at den glipper engang i mellem.

2. Du smider altid din telefon eller dine nøgler væk.
Ja ja, det er selvfølgelig noget andet at miste sine ting, end at miste sit barn. Men hvis du altid mister dine ting, skal du nok arbejde lidt på ansvarligheden, før den omhandler et lille menneske.

3. Du spiser pålægschokolade til aftensmad.. hver dag.
Ikke at der nødvendigvis er noget galt med, at grøntsagerne glipper engang imellem. Men hvis der kommer barn i huset, skal du måske lige tage det lidt mere seriøst.

4. Du er i benægtelsestilstand.
Hver gang, der dukker (endnu) et foto af en gravid mave eller en baby op i dit Facebookfeed, skynder du dig at skjule det. Løbet er kørt - babyerne er der for at blive. Hvis dine behov stadig siger diskotek og singlesjov, skal du måske finde nogle yngre venner.

5. Dine forhold holder aldrig længere end en måned eller to.
Det er nok ikke helt godt, hvis der er børn i billedet.

6. Du drikker dig stadig fuld hver weekend.
Hvis du stadig er til fest og farver, fuldesnav og moralske tømmermænd - så er det nok en god idé at vente lidt med baby.

7. Du klatter dine penge væk.
Det koster at være mor. Ret mange penge, faktisk. Så du skal være indstillet på, at du måske må skrue lidt ned for café-budgettet og alle dine hyggeindkøb.

8. Du er faktisk en lille smule bange for babyer.
Af en eller anden grund, begynder babyer altid at skrige, når du holder dem. Så det forsøger du ihærdigt at undgå, når du er på barselsbesøg.

9. Du begræder tabet af dine veninder. 
Du ønsker begejstret endnu en veninde tillykke med sin graviditet, mens du virkelig ærgrer dig over, at der snart går babygylp og færre aftaler i den.

10. Alt dør i din varetægt.
Du kan ikke holde liv i dine planter - ikke engang din kaktus. Og dine akvariefisk dør én efter én.

11. Du læser denne liste.
Hvis du er virkelig meget i tvivl, så er det måske fordi, der er noget om snakken.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: