110-årig kvinde: Hemmeligheden bag et langt liv er tre bajere og en whiskey-sjus hver dag

Skrevet af Ninna Andreasen

05/08/2015

Dagens topnyheder

Agnes Fenton fra Englewood i New Jersey rundede den høje alder i lørdags.

Ifølge hende kan hun takke øl og whiskey for sine mange leveår. Det skriver Daily Mail

Hun har i næsten syv årtier hver dag drukket tre øl og et glas whiskey hver eneste dag. Kvinden, der ikke har nogen børn, forklarer, at hendes eneste alvorlige helbredsproblem var en godartet tumor, der udviklede sig, da hun var i begyndelsen af 30’erne.

Da lægen udskrev hende, sagde han, at hun skulle drikke tre Miller High Lifes-øl hver dag. Det råd har hun holdt sig til indtil for nylig.

Læs også: Vi vidste det: Bacon forlænger dit liv

Hun måtte dog indstille alkoholindtaget for nogle år siden, fordi hun spiser meget lidt, og plejepersonalet har frarådet det.

Da hun stadig drak dagligt, holdt hun sig til øl, der er i den billigere ende, men gik ikke ned på kvaliteten af whiskyen. Her var Johnny Walker Blue Label favoritten. Den koster i USA mere end 1000 kroner flasken.

Den aldrende kvinde har stadig både syn og hørelse og læser avisen hver dag.

På grund af sin høje alder har hun deltaget i et forskningsprojekt de seneste fem år. Selvom hun selv mener, at alkoholen er svaret på sit lange liv, siger forskeren, at det ikke er et fælles tegn for de gamle mennesker, der deltager i studiet.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: