12-årig Johanna frygtede sin kommende operation - så fandt overlægen på noget genialt

For nogen tid siden brækkede den 12-årige Johanne Sande Øiestad fra Norge anklen. Derfor fik hun sat nogle skruer i, og da skruerne fornylig skulle fjernes, var pigen noget beklemt ved situationen.

Hun frygtede ifølge sin mor Camilla Sande operationen. Men så fik overlægen en god idé, rapporterer norsk P4

- Så fortalte Johanna lægen, at hun er vandt til at blive drillet, fordi hun har tre onkler, som ofte laver sjov med hende, lyder det fra moderen.

Det talte lægen og Johanna lidt videre om. Lægen mente, at de burde fastslå én gang for alle, hvem der var sejest.

- Lægen foreslog, at han skulle skrive en attest om, hvem der var sejest. Han er en fantastisk læge med et glimt i øjet. Johanna blev vældig beroliget af den måde, han opførte sig på, og operationen gik rigtig fint, siger Camilla Sande.

Han sørgede for, at Johanna fik en officiel attest med underskrift, stempel og hele pivtøjet.

- Attest vedrørende Johanna Sande Øiestad, født den 19.12.03. Det bekræftes herved hinsides enhver tvivl, at Johanna Sande Øiestad er meget sejere end alle sine onkler til sammen. Dette til orientering. Med hilsen Knut Inge Solbakk, sekstionsoverlæge.

For lægen er det vigtigt at møde det enkelte barn, hvor det er.

- Det handler jo om at få børn til at føle sig trygge på forhånd med det, som kan opleves som en skræmmende operation. Så må man improvisere og ty til nogle tricks for at skabe en god dialog og tryghed, siger overlægen.

Læs også: Far tager sig til maven og falder om: Så ringer 5-årig pige til alarmcentralen

Han indrømmer dog, at det ikke er så tit, han skriver denne type af attester.

- Det er jo ikke ligefrem en standardattest. Men lige præcis i hendes tilfælde var det altså det, som skulle til, siger Knut Inge Solbakk.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip