12-årig pige fundet i god behold efter fem timer

Sagen startede klokken 22.44 i aftes, hvor en bekymret mor ringede til politiet for, at melde sin 12-årige datter savnet.'

Pigen havde ved 20-tiden forladt sin fritidsklub og skulle gå de cirka halvanden kilometer hjem, men hun var ikke dukket op som forventet.

Moren havde selv forhørt sig hos den 12-åriges venner og veninder uden at finde hende.

Da moren frygtede, at datteren kunne have fået et ildebefindende på vejen hjem, bad hun om politiets hjælp til at finde hende.

Politiet sendte flere patruljer, herunder hundepatruljer, til området for at lede efter pigen, som lidt klokken 1 i nat blev fundet gående på en sti på vej mod bopælen.

Hun oplyste at have været på besøg hos en bekendt i Hårlev, siden hun forlod fritidsklubben tidligere på aftenen.

Pigen havde haft sin mobiltelefon slukket, så moren ikke kunne komme i kontakt med hende.

Dagens Gossip