12-årig pige hårdt kvæstet i ulykke i Solrød Strand

Ulykken skete i krydset mellem Birkevænget og Vestre Frihedsvej i Solrød Strand, hvor pigen kom cyklende ved 18-tiden i aftes.

Den 12-årige pigem der bor i området, var cyklet ad Vestre Frihedsvej mod vest, hen over et brostensbelagt fortov og ud på Birkevænget, hvor en personbil, der blev ført af en 39-årig kvinde fra Solrød Strand kørte i sydlig retning.

Bilisten kunne ikke undgå at ramme cyklisten, der blev slynget op på frontruden og efterfølgende landede på asfalten, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Pigen blev i en ambulance bragt til skadestuen i Køge, hvor hun blev lagt i respirator.

Senere i aftes kunne lægerne melde pigen uden for livsfare, men hun havde formentlig pådraget sig lettere indre kvæstelse samt en hjernerystelse.

Bilisten slap uskadt fra uheldet, men der var en del materielle skader på både cyklen og bilen.

Dagens Gossip

Dagens TV