12-årig truet med pistol i Rønne

Skrevet af Ann Katrine Warren

08/02/2013

Dagens topnyheder

Bornholms Politi blev torsdag aften kaldt til Pingels Allé i Rønne, hvor en 12-årig dreng var blevet truet på livet.

Det viste sig at være tre unge mænd, som generede drenge. Den ene, en 18-årig mand fra Rønne, var bevæbnet med en pistol, som han havde truet den 12-årige med. Den unge mand havde også skudt mod flere skilte i området.

Betjentene fik hurtigt anholdt den 18-årige, som havde en paintballpistol på sig. Den unge mand blev anholdt og sigtet for trusler. Bornholms Politi oplyser, at paintballpistolen blev beslaglagt.

De to andre mænd er 20 og 21 år og fra henholdsvis Rønne og Åkirkeby.