12 bilister mister kørekortet i fartkontrol ved Slagelse

Det kan næsten ikke siges tydleigt nok: Få nu farten ned vejarbejdet - både ved motorvejene, men også andre steder.

Mest af hensyn til vejfolkenes sikkerhed, men også fordi det kan være en dyr omgang at blive taget.

En ny fartkontrol onsdag på Vestmotorvejen ved Slagelse udløser bøder til 836 bilister, efter at ialt 2.791 blev blitzet.

12 af dem kørte så stærkt, at der nu venter en betinget frakendelse af kørekortet, en ny køreprøve plus en klækkelig bøde.

134 andre bilister kan se frem til et klip i kørekortet, og den højeste hastighed blev målt til 156 kilometer i timen.

Hastighedsbegrænsningen på stedet er 80 kilometer i timen.

Normalt ved den slags aktioner ligger den gennemsnitlige bøde på mellem 1.500 og 2.000 kroner.

Dagens Gossip