12 minutters intensiv træning om ugen er nok

Træn 3 gange om ugen i 4 minutter, og bliv et mere sundt menneske. Ny forskning påviser, at overvægtige let kan blive mere sunde, hvis de bare træner 12 minutter om ugen.

Der er dog et problem i den hårde intensive træning. Ifølge doktor Thomas Lee, som er professor i medicin ved Harvard, så kan den hårde intensive træning være livsfarlig.

Selvom forskerne har påvist at deres overvægtige forsøgspersoners iltoptagning blev forbedret med 10 procent og blodtrykket faldt, så kan den pludselige fysiske udfoldelse få katastrofale følger som slagtilfælde og hjerteanfald.

- Jeg synes denne tilgang, som normalt hedder intervaltræning, er rigtig god og fornuftig til yngre atleter, men jeg ville ikke anbefale det til vores ældre patienter, fortæller doktor Thomas Lee fra Harvard til The Telegraph.

Han fortæller, at risikoen for de alvorlige følger, er højest under, eller lige efter den voldsomme fysiske udfoldelse.

De norske forskere tror dog, at de har fundet en god, og fremfor alt tidsbesparende, måde til at blive mere sund.

Dagens Gossip