Da politikerne tilbage i 2007 erstattede den gamle 13-skala med en ny 12-skala, var hovedargumentet, at man lettere skulle kunne sammenligne danske karakterer med udenlandske. Men sådan er det langtfra gået.
Det mener i hvert fald organisationen EDU-Danmark, der forhandler på vegne af 50 internationale universiteter med danske studerende, som ønsker at læse i udlandet.
- Når vi forhandler med de universiteter, vi sender studerende til, oplever vi ofte, at universiteterne oversætter de danske karakterer, så de kommer til at kræve et ret højt gennemsnit af studerende, siger Karin Klitgaard Møller, der er leder for internationale relationer og studievejledningen i EDU-Danmark.
12-skalaen adskiller sig allerede grundlæggende fra de internationale skalaer med måden karaktererne gives på.
- En af de ting, der gør den ret anderledes, er, at det er en absolut-skala, siger Karin Klitgaard Møller.
Det betyder, at karaktererne modsat i udlandet, ikke bliver korrigeret.
Hvor man i udlandet sørger for, at en vis procentdel af en årgang får top-, middel- og bundkarakterer, korrigerer man ikke, hvis halvdelen af en årgang i Danmark eksempelvis får topkarakterer.
Samtidig er det svært at oversætte de enkelte karakterer på 12-skalaen til de internationale universiteter.
- Fra 7 til 10 til 12 er der nogle store spring, og det kan være svært at forklare logikken i det, siger Karin Klitgaard Møller.
Karakteren 7 i Danmark rummer for eksempel både 8 og 9 tallet på den gamle 13-skala, og det er svært for de udenlandske universiteter at forstå.
Ligeledes har de svært ved at acceptere, at et snit på under syv på den nye skala, faktisk er et pænt gennemsnit på universiteterne.
- Vi har vi tit problemer med at forklare dem, at syv faktisk er en rigtig høj karakter i Danmark. Det giver nogle forklaringsproblemer, når vi skal prøve at forklare de, at en studerende med 6,5 i snit faktisk også er en rigtig god studerende, siger Karin Klitgaard Møller.
/ritzau/
