12 tegn på at du virkelig trænger til en kæreste

Skrevet af Nils Würtzenfeld

17/05/2016

Dagens topnyheder

Er du på nippet til at melde dig til et datingprogram og får din Tinder-profil aldrig ro? Så er det sandsynligvis fordi, du i den grad trænger til en kæreste.

Der findes mange indikatinoer på, at dit liv som single bør få en ende, og herunder har vi samlet 12 sikre tegn på, at du efterhånden virkelig, virkelig trænger til en kæreste.

1. Du kan alle kærelighedsfilm forfra og bagfra. Pretty Woman, Love Actually og alle de andre kærligheds-klassikere kører konstant på dit fjernsyn, og du kan samtlige film til hudløshed. Du græder altid en smule, når hovedpersonerne får hinanden til slut, hvorefter du er klar til at se den igen.

2. Du Facebook-stalker din eks. Du besøger jævnligt din ekskærestes Fackbook-profil bare for lige at tjekke op på ham. Selvom han var en idiot, var utro med din veninde og behandlede dig elendigt, så er tanken om at finde sammen alligevel lidt tiltalende.

3. Flirte med dine veninders kærester. Dine veninder er stopper med at invitere dig forbi, da du konstant flirter med deres kærester - som i øvrigt alle sammen er pæne. Men selvom din veninde og hendes kæreste virker glade sammen, så kan man jo aldrig vide, kan man vel?

4. Du har læst alle sådan-finder-du-manden-i-dit-liv-bøger. Dit natbord er fyld med selvhjælpsbøger til kærlighedslivet, og du kender alle skrevne råd til, hvordan man finder prinsen på den hvide hest. Du har bare ikke fået succes med dem endnu.

5. Du tager dig selv i at dufte til fremmede mænd. Sidder der en sød mand foran dig i bussen, så kan du sagtens finde på at sidde og snuse hans duft ind ligeså diskret. Og har du fået en ståplads, så lader du dig gang på gang gnubbe op af din mandelige medpassager, når bussen drejer lidt skarpt.

6. Du er begyndt at snakke og diskutere (mere) med dig selv. Det er ikke sikkert, du selv har lagt mærke til det, men du er altså begyndt at snakke med dig selv, som boede du med en anden. Du fortæller lystigt om din dag, ligesom dine samtaler sagtens kan blive til diskussioner, hvis du ikke er enig med dig selv.

7. ‘Kommer der nogen søde mænd?’ - er spørgsmålet du stiller, hver gang du bliver inviteret til noget med dine veninder. Og mens de foretrækker en tur på café, foreslår du i stedet, at I tager i byen eller til fredagsbar på Beredskabsstyrelsens uddannelse for brandmænd. Mums!

8. Dine veninder er pludselig tiltrækkende. Hov! Er Mette ikke pludselig blevet ret fræk at se på? Og smiler Anne ikke ekstra sødt til mig for tiden? Hvis dine veninder pludselig virker tiltrækkende - og som om de er tiltrukket af dig - så er det nok endnu et tegn på, at du virkelig mangler en kæreste.

9. Du er begyndt at synes godt om konceptet ‘arrangerede ægteskaber’. Hvor ville det dog være let, hvis dine forældre en dag ringede på med en fremmed mand i kraven og sagde: “Hej! Det her er Anders, og I skal giftes om et halvt år."

10. Alle mænd ser søde ud. Din kollega med de store fortænder, ølmaven og de duggede briller har egentlig aldrig sagt dig noget, men på det seneste er han faktisk begyndt at se rigtig fræk ud. Måden han sveder på, når han er kommer op af trappen og hans evindelige snak om hans samling af jubilæumsmønter får dig til at sende lange og længselsfulde blikke.

11. Du tager fuld makeup på, selvom du bare skal i Netto. For dig er selv en tur efter mælk og toiletpapir et potentielt scoringstogt. Derfor glatter du hår, lægger makeup og finder den nedringede bluse frem, selvom du bare skal en tur på tanken. For hvem ved - måske er ham den søde, unge, bumsede og krumryggede fyr på arbejde?

12. Du overvejer at få en kat - mere. Let’s face it: Katten er det ultimative single-dyr (måske kun overgået af guldfisken) så jo flere katte dit hjem gemmer på, jo mere er det tid til, at du skynder dig ud og finder en kæreste.

 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: