13-årig dreng bag mislykket røveri mod Aldi

Skrevet af redaktion

27/06/2012
En blot 13-årig dreng forsøgte i aftes at begå røveri mod Aldi i Ølby-centret i Køge, oplyser politiet. Lidt før klokken 19 fik politiet et alarmopkald fra Aldi om et netop begået røveriforsøg, hvor en maskeret person under trussel med noget værktøj havde forsøgt at få udleveret penge. Det var mislykkedes, og røveren var flygtet i retning mod Ølby Station. Politiet kørte hurtigt til området og fik med hjælp fra vidner udpeget en 13-årig dreng fra Haslev som værende røveren. Han var i besiddelse af en røverhue med huller til øjnene, og han blev frihedsberøvet og indbragt til Køge politistation, hvor han under overværelse af en repræsentant fra de sociale myndigheder blev afhørt om røveriet. Efterforskningen i sagen gjorde, at politiets tjenestehunde på havnen i Køge fandt en rørtang, som var anvendt som trusselsvåben under røveri-forsøget. Ud fra vidneforklaringer og efterforskning i øvrigt fandt politiet frem til yderligere to drenge på 16 og 17 år fra Haslev, en 15-årig pige fra Herfølge og en 14-årig pige fra Herlev, der alle blev sigtet og afhørt om deres meddelagtighed i røveri-forsøget. Den 13-årige røver samt den 14-årige pige kan ikke formelt sigtes, idet de begge er under den kriminelle lavalder. Alle afhørte blev overgivet til de sociale myndigheder efter afhøringerne.

Dagens topnyheder