13-årig pige bundet til seng og misbrugt i 15 timer

Skrevet af Ann Katrine Warren

31/05/2013

Dagens topnyheder

En bare 13-årig pige blev for groveste vis misbrugt og voldtaget, efter en 40-årig mand tirsdag aften bortførte hende til en lejlighed i det sydvestlige københavn.

I dag blev manden varetægtfængslet i 28 dage efter et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg. Det skriver Ritzau.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Manden opsøgte pige ved Islev Station og tilbød hende et lift, men han kidnappede hende i stedet til sin egen lejlighed på Schubertsvej i Sydhavnen.

I lejligheden blev pigen bundet til sengen, og ifølge den 13-åriges forklaring, blev hun voldtaget mindst tre gange i løbet af de efterfølgende 15 timer. Voldtægtsmanden tog også kvælertag på hende, så hun nær var besvimet.

Først klokken 9 onsdag morgen sluttede mareridtet, da det lykkedes pigen at komme fri og flygte. Voldtægtsmanden blev i går anmeldt og senere anholdt af politiet.

Den 40-årige er blandt andet sigtet for frihedsberøvelse og for samleje med et barn under 15 år.