13-årige opfinder kondom, der skifter farve ved kønssygdom

De har ikke selv passeret den seksuelle lavalder endnu, men en gruppe 13- og 14-årige studerende på Londons Isaac Newton Academy har allerede opfundet et helt genialt kondom.

Kondomet skifter farve under samleje og kan på den måde vise, om man har fået en kønssygdom med i legen. Kondomet kan endda vise, hvilket sygdom man i så fald har fået, skriver Daily Dot.

Læs også: Udvikler nyt kondom til kvinder: 'Giver orgasme hver eneste gang'

Drengene bag, Muaz Nawaz, Daanyaal Ali, og Chirag Shah, deltog i konkurrencen for børn i alderen 11 til 16, der handlede om at opfinde noget, der kunne gøre livet bedre og mere simpelt.

Og her fandt de altså på kondomet, der lyser grønt ved klamydia, gult ved herpes, lilla ved HPV og blå ved syfilis.

Farveskiftene sker, når de forskellige bakterier rammer gummiet.

Læs også: "Kondom-is" vækker harme hos forældre, der frygter pinlige situationer

- Vi ville lave noget, der gør test af skadelige kønssygdomme sikrere end nogensinde før, så folk kan reagere med det samme hjemme i deres private rum uden indgriben fra læger, siger 14-årige Daanyaal Ali om prototypen.

En talsperson for TeenTech, der stod bag konkurrencen, fortæller dog tøvende til Daily Dot:

- De er ret meget på konceptstadiet, og det er ikke et færdigt design.

Det er alligevel værd at bemærke, hvordan tre unge drenge arbejder for at gøre sikker sex sejt.

 

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip