13 børn kvæstede i karrusel-ulykke

Ulykken skete søndag eftermiddag i byen Norwalk i amerikanske Connecticut, skriver Associated Press.

Et omrejsende tivoli var i byen i forbindelse med den lokale østers festival. Karrusellen svingede børnene rundt op mod fire meter over jorden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Men 13 faldt ned, da forlystelsen pludselig mistede strømmen. Nogle faldt ned på jorden, nogle blev slynget ind i hinanden, mens andre slog sig, da de ramte selve forlystelsen.

Heldigvis var de ikke kommet så slemt til skade som først antaget. Flere blev behandlet på stedet, mens andre måtte indlægges med mindre skader i hovedet. Ingen er i livsfare.

Alle forlystelserne blev lukket ned, mens de blev tjekket efter. Alle åbnede igen senere på dagen, bortset fra den karrusel, børnene faldt ned fra.

Dagens Gossip

Dagens TV